Hvorfor hedder det Sankt Hans?

Hvordan Johannes Døberen satte en stopper for solhvervsfesterneI dag d. 23. juni er det midsommer, hvilket vi danskere fejrer ved at sende tøjheksen til Bloksbjerg på Sankt Hans bålet og synge midsommervisen.Hekseafbrændingen er et symbol på de rædsomme, virkelige hekseafbrændinger, der fandt sted helt frem til 1700-tallet i Danmark.

Hekseafbrændingerne har ikke noget med Skt. Hans at gøre. Foto fra Middelalderfest i Horsens

Skt. Johannes

Men selve helgennavnet Skt. Hans er til ære for Bibelens Johannes Døberen – særlingen, der råbte i ørkenen, gik klædt i kameluld, spiste græshopper og nærmest katalyserede Jesu mirakuløse gerninger på jorden ved at døbe ham i Jordanfloden. Ifølge oldkirkelig tradition blev Johannes nemlig født den 24. juni – præcis 6 måneder før Kristus.
Argumentet for dette kan man f.eks. læse i Lukas Evangeliet 1, 26-31: „Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: Herren er med dig, du benådede!
Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: „Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.“

Den længste dag

På disse breddegrader falder Skt. Hans endvidere sammen med årets længste dag omkring sommersolhverv, præcis ligesom vintersolhverv og årets korteste dag falder ved juletid. Og netop dette sammenfald benyttede den tidligste kristne kirke i Danmark sig af. Ved solhverv var der i Norden dengang tradition for hedenske solhvervsfester, som kirken selvsagt ikke brød sig om.
Man ville gerne give festlighederne en from, kristen indpakning. Og man argumenterede blandt andet med følgende skriftsted fra Johannes Evangeliet 3, 31, hvor Johannes Døberen sammenligner sig selv med Jesus og siger: Han skal blive større, jeg skal blive mindre.
Dette svarede jo glimrende til årets gang: dagene bliver kortere efter Sankt Hans (sommersolhverv) og længere efter jul (vintersolhverv).
Det argument købte Harald Blåtand og de andre hedninge. De holdt op med at fejre solhvervsfester og begyndte at gå i kirke.
Skt. Hans dag var faktisk helligdag i Danmark helt frem til 1770.
Måske trænger vi efterhånden til at genindføre den 24. juni som officiel helligdag. Vi kunne passende bruge den på at tænke på Johannes Døberens kloge ord i ørkenen dengang:
Lad Kristus blive større og jeg selv blive mindre!
Rigtig god Skt. Hans dag!
Mads Leth i Århus Baptistkirkes Nyhedsbrev.