Pilgrimsrejser igen

Til bl.a. Medjugorje, Vadstena, Assisi og Santiago de CompostellaDanskerne er begyndt at rejse på pilgrimsrejser, ligesom i Middelalderen.

Katedralen i Santiago de Compostella, opført i 1028

I dag foregår valfarterne ofte pr. fly og bus, men der er ofte indlagt en længere gåtur også i de arrangerede turistrejser.
Blandt pilgrimsstederne er Santiago de Compostella lige syd for den spansk-franske grænse. Her vælger nogle få at gå helt fra Danmark, mens de fleste „nøjes“ med at gå de sidste 100 km. af den meget smukke rute i syd-Frankrig.
Undervejs kan man overnatte på primitime herberger. Når man er nået vel frem, kan man vælge at få et pilgrims-pas alt efter om man har taget pilgrimsrejsen af religiøse eller turistmæssige grunde.
Nogle tager nemlig på „pilgrimsrejse“ for at gå en dejlig tur, mens andre forsøger at finde sig selv eller Gud, mens de går i ensomhed.
Unitas Rejser arrangerer også pilgrimsrejser til Birgitta Søstrene i Vadstena i Sverige, Nidaros Domen i Tronheim i Norge, Hildegard af Bingens kloster i Tyskland, og Assisi, hvor den hellige Frans levede (se artiklen side 15).
Blandt katolske og åndeligt søgende pilgrimsrejsende indtager Maria åbenbaringerne i Medjugorje en særlig plads.
Medjugorje er en lille landsby 25 km. fra Mostar i Herzegovina (tidl. Jugoslavien).
Den 24. juni 1981 så to børn for første gang en åbenbaring af Jomfru Maria, og åbenbaringerne fortsatte hundrevis af gange for en lille gruppe børn i en del år.
Seks udvalgte seere har i snart 25 år haft regelmæssige møder med Jomfru Maria. Tre af dem en gang om året. De tre andre hver dag, somme tider flere gange om dagen.
I 1981 fik seerne at vide, at de skulle bede om og faste for kommunismens opløsning. Og Maria informerede dem om, hvad de skulle sige til Moskvas indbyggere, når de begyndte at komme til Medjugorje.
Herhjemme er det bl.a. den katolske præst i Esbjerg, Benny Blumensaat, der arrangerer pilgrimsrejser til Medjugorje.