Lillian healer – på gaden

Efter at Lillian Holmgaard selv opdagede kraften i troen på Jesus, kan hun ikke beholde det for sig selv. Hun må ud og bede med folk på gaden et par gange om ugen…- Gud giver en overnaturlig glæde, når vi adlyder Jesu ord: ”Gå ud!” og i tro beder for mennesker, oplever Lillian Holmgaard.Lillian har ikke altid selv været troende kristen:
– Det var i 1994, det begyndte, fortæller Lillian, som nu er på efterløn efter at have arbejdet som engelsk korrespondent og som informationsmedarbejder i Dansk Standard.
– Da min mand blev meget syg, og vi havde problemer, begyndte jeg at opsøge det alternative marked. Jeg søgte i lang tid – og blev mere og mere forvirret…
Men engang så jeg nogle glade gospelfolk i tv, og jeg sagde: Dét, de synger om, det vil jeg have fat i.

Så kom der et blad ind ad brevsprækken fra Pinsekirken i mit kvarter. Jeg var dengang meget overbevist om reinkarnation og ringede til præstens kone for at spørge, om de troede på det, ler Lillian.
– Det gjorde de nu ikke, men jeg gik i kirke, og jeg kan huske, at jeg syntes, det var fantastisk at høre om korset og Jesu blod, hvormed han havde betalt for alle vores synder.
Jeg vidste bare, at det var sandheden, jeg endelig hørte efter mange års søgen.
Jeg havde nok haft en barnetro, fordi jeg havde gået i søndagsskole og til spejder. Men den var for længst gledet ud. Mine forældre var heller ikke troende. I mange år havde jeg kun været i kirke til begravelser, men dette her var da noget helt andet!
I 1996 var jeg med på en sommercamp i Mariager. Her så jeg en bog ”Helbred de syge”, som handlede om, at alle kristne kan helbrede i Jesu navn ved at lægge hænderne på de syge.
Jeg syntes, det var helt fantastisk, og jeg læste straks bogen, som var af to ældre helbedelsesprædikanter, Charles og Frances Hunter.
Jeg så også deres undervisning på en video-serie på i alt 15 timer. Derefter besluttede jeg at tage til USA for at deltage i deres ”Healing Explosion”skole.

– Inden jeg rejste, prøvede jeg i praksis at bede for folks ben og arme, og de blev helbredt for forskellige sygdomme, og smerten forsvandt, fortæller Lillian.
– Jeg boede hos pastor Robert Ryder og hans kone Miriam, som har en kirke i Portland, hvor de træner menigheden i at operere i de åndelige gaver. Vi var 40 forbedere, som var almindelige troende. Men vi var fyldt af Helligåndens ild og Guds kærlighed.
Frances fortalte om alle de mirakler, som Gud havde gjort gennem dem, og de ca. 10 personer, som de bad for på stedet, blev alle helbredt.
Det skabte en himmelsk atmosfære og stor forventning og begejstring i os alle.
– Som Frances siger: ”Hvis Frances og Charles kan gøre det, så kan du også gøre det.” De trak sig tilbage og overlod nu til os at bede for syge. I løbet af få sekunder var hele pladsen foran fyldt med folk.
Fra at være lidt usikker på, om Gud nu ville bruge mig, blev jeg forvandlet til en ”løve”. Jeg bad for en mand med en svagt syn på det ene øje. Jeg sagde, at inden jeg bad, skulle han se på et billede og bemærke, hvor utydeligt han så det. Da jeg bad for ham, kom Guds kraft over ham, og han faldt om. Senere kom han tilbage og fortalte mig, at han kunne se billedet tydeligt.
Jeg bad for et par stykker, som havde stærke smerter i ryggen, men efter at have rettet benene ud i Jesu navn og ved Helligåndens kraft var smerten væk, og de hoppede af glæde og takkede Gud.
Det var fantastisk at være vidne til, og al min frygt forsvandt.
Det, Jesus lovede i Markus evangeliet 16,15-19, virker, når vi går ud i tro: ”Og disse tegn skal følge dem, der tror. I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, … de skal lægge hænderne på de syge, så de bliver raske”.
Her så jeg det i praksis.
Folk blev helbredt for mange forskellige sygdomme, og Jesus blev herliggjort, og mange gav deres liv til Jesus.

Pastor Ryder lærer også folk i kirken at gå ud på gader, restauranter og indkøbscentre hver uge og tale med tilfældige mennesker om troen.
Det praktiserer Lillian nu et par gange om ugen – i København, hvor hun bor.
– Det er ikke så vigtigt, hvad vi siger, bare det kommer fra hjertet. Når jeg går ud, beder jeg Gud om at sende mig nogen med et åbent hjerte og give mig Hans Ord, og det gør han altid, fortæller Lillian.
– En dag stod jeg i elevatoren på Dybbøl S-station med min cykel. En ung pige talte i mobiltelefon og ømmede sig. Jeg kunne se, at hun havde stærke smerter. Jeg vidste, at her var en anledning fra Jesus.
Da jeg spurgte, hvad der var i vejen med hende, fortalte hun mig, at hun havde så ondt i ryggen, at hun næsten ikke kunne gå.
– Jeg tror på Jesus, og jeg ved, at han vil helbrede dig, for han elsker dig og døde for dig, sagde jeg og spurgte, om jeg måtte bede for hende.
– Ja, sagde hun, og så fandt vi en bænk, hun kunne sidde på, mens jeg bad Gud om at fylde hende med sit nærvær og sin kærlighed. Jeg bad Helligånden om at strømme ned i hende med sin helbredende kraft. I Jesu navn og ved Helligåndens kraft befalede jeg hendes ben at blive lige lange, ryggen at blive helbredt.

Mens jeg bad, kunne jeg mærke Helligånden stærkt, og jeg spurgte hende, om hun kunne mærke noget.
Det kunne hun, og hun rejste sig op og sagde med stor glæde: ”Jeg har ingen smerter mere!” og begyndte at gå.
Så spurgte jeg, om hun ville modtage Jesus som sin herre, frelser og ven, og det ville hun. Jeg bad til frelse med hende. Hun blev så glad og gav mig et stort knus og sagde tak. Jeg sagde, at hun skulle takke Jesus og gav hende min traktat. Så kom hendes tog, og hun gav mig et knus til og løb hen ad perronen med armene i vejret og takkede Jesus højt.

En dag fulgtes Lillian med en ung mand, Mikael, på Nørregade.
– Da en ung dame kom imod os, vidste vi begge, at Gud havde sendt hende på vor vej. Jeg stoppede hende og spurgte, om vi måtte give hende en gave fra Gud. Det sagde hun ja til, og jeg gav hende ”Guds Kærlighedsbrev” (en samling bibelvers, som viser, at Gud kender og elsker hvert eneste menneske).
Så fortalte hun, at en præst havde medvirket til, at hendes børn blev fjernet, og hun fortalte om alt det, de havde gjort imod hende.
Jeg fortalte, hvor vigtigt, det er at tilgive, og vi bad om tilgivelse for præsten og de andre, for det de havde gjort. Vi bad også Gud om at tilgive hende og sætte hende fri fra bitterhed og vrede.
Mikael bad om, at Guds kærlighed ville strømme ned i hendes hjerte, og på et tidspunkt fik hun tårer i øjnene. Vi bad længe for hende og hendes børn og endte med at bede frelsens bøn. Mikael fik et syn af hende, hvor han så hende stå med løftede hænder og prise Gud. Det blev hun glad for, og vi fik nogle store knus af hende.

Lillian kan fortælle om mange andre eksempler. Hun har også en hjemmeside: jesushealingroom.com – på engelsk. Det skyldes, at hun arbejder sammen med den amerikanske profet Jeremy Lopez og fungerer som rådgiver. Derfor bliver hun ringet op fra mennesker i hele verden.
Men danskere er også velkomne til at ringe til hende på hende mobil nr. 26 55 15 15 og få hjælp.
I sit hjem i Sorgenfri uden for København tilbyder Lillian også soaking – som egentlig betyder at være lagt i blød.
Det vil sige, at den person, der ønsker forbøn, ligger ned og slapper fuldstændig af, mens Lillian beder lang tid for vedkommende og læser trøstende bibelvers eller spiller fredfyldt kristen musik for sin gæst. Og det hjælper.