Carola opmuntrer kvinder

Kvindekonference i Københavns den sidste weekend i august.Den berømte svenske sangerinde Carola Hägkvist vil ikke bare synge, men også tale på en stor kvindekonference i Københavns Kulturcenter den 29.-30. august.

Carola skal selv undervise

Temaet er ”Forvandling!” forklarer arrangøren Merete Tangstad sådan:
– Med Jesus kan vi være de kvinder, Jesus har skabt os til at være. Med Jesus bliver vi bedre ægtefæller, bedre mødre, bedre kolleger osv. Med Jesus får vi det i det hele taget bedre med os selv.
Hovedtalere er australske Christine Caine, danske Karen Margrethe Kirk og – ikke mindst – den svenske popsanger og Melodi Grand Prix-vinder Carola Häggqvist.

Carolas bekendelse

– Carola lægger ikke skjul på, hvor hendes tro er forankret og lader ikke en chance for at gøre Jesus kendt gå sig forbi, lyder det i indbydelsen.
Carola vandt Melodi Grand Prix i både 1983 og 1991 og har i mere end 25 år indspillet et utal af plader. Blandt kristne er hun kendt for sin fortolkning af Lina Sandells sange.
Carola er på programmet lørdag fra kl. 11-13 med titlen: ”Jesus lover of my soul” og igen kl. 19-21.30 sammen med den anden hovedtaler, Christine Caine.
– Vi tror på, at vi ved et fælles engagement i psykologiske, kulturelle, feminine, kreative og ledelsesrelaterede emner bliver friere og bedre i stand til at vælge, hvad der er godt for os her i livet, siger hun.
– Det er vigtigt at finde frem til de mange ressourcer, som kvinder har. Vi ønsker, at de skal se sig selv, som Jesus ser dem, slutter Merete Tangstad.
Svend/Henri.