Abraham mærkede Guds hånd

26-årige Abraham bor i dag i København, hvor han læser på pædagogseminariet.
26-årige Abraham bor i dag i København, hvor han læser på pædagogseminariet.

Abraham Joensen, som er født  på Færøerne, gled lige så langsomt væk fra barndomstroen, men en aften mærkede han pludselig Guds nærvær på en måde, så hans liv ændrede sig radikalt. 

Abraham havde langsomt glemt, at der var en Gud, og levede stort set uden Gud i sit liv. Men på en bytur viste Gud sig pludselig på en måde, som han ikke kunne ignorere.

Kirken var kedelig, og Abraham havde – trods det meget bibelske navn – helt enkelt bare ikke lyst til at komme der mere. Han fik med egne ord de forkerte venner – ikke fordi de som sådan var dårlige mennesker, men de levede bare et liv, som trak den nu 26-årige Abraham væk fra barndomstroen på Gud.
Omkring 17-års alderen kom han derfor hurtigt i gang med et liv, som både indeholdt rygning og mange byture, hvor han og vennerne drak sig fulde.
– Jeg gik med vennerne i byen, men i starten drak jeg ikke selv, forklarer han og tror, det skyldtes hans kristne baggrund.
Men Abraham stoppede stille og roligt med at komme til kirkens møder og begyndte at leve det samme liv, som hans venner gjorde.
– Det talte ikke så meget til mig, og jeg så ikke rigtigt nogen mening med at komme til møderne, siger han.
– Men jeg vidste ikke, hvilke konsekvenser det ville have for mig.

Måtte flytte fra datter

Det var ikke det liv, som han var opdraget til i familien, hvor moren var kristen, og hans far blev det, da han var 15-16 år gammel. Abraham var vokset op med søndagsskole og hele molevitten, men det liv vendte han nu ryggen. Troen på Gud var der stadig, men han tænkte slet ikke på Gud.
Dette liv fortsatte i flere år. Abraham var blevet 22 år og var i mellemtiden blevet far til en datter med sin kæreste. Den lille familie var flyttet til Danmark, men forholdet gik i stykker, og Abraham flyttede alene tilbage til Færøerne.
– På det tidspunkt havde jeg det ikke særlig godt, siger han kort, men man fornemmer, at der ligger lidt mere bag den korte sætning. Det var en svær periode:
– Jeg havde ikke noget arbejde, da jeg kom tilbage til Færøerne, og selvfølgelig havde jeg det ikke så godt, fordi min datter var i Danmark, og jeg var alene derhjemme. Det var svært, og jeg gik i byen hver weekend, forklarer han.

Et usynligt nærvær

Sådan fortsatte det i et halvt års tid, men så skete der en dag noget, som forandrede hans situation.
En aften, hvor han og vennerne egentlig havde bestemt sig for ikke at tage i byen, besluttede de alligevel spontant at gøre det.
– Jeg tog bilen hjem for at hente nogle bajere. Men da jeg kom ind i bilen igen, så føltes det som om, at der sad én ved siden af mig i bilen.
Abraham kiggede i bakspejlet og rundt i bilen, men han kunne ikke se nogen.
– Det var mærkeligt, for jeg kunne mærke, at der var et eller andet. Men så skruede jeg musikken helt op, for ligesom at glemme det hele, for ikke at kunne høre, se eller mærke noget, og så forsvandt det igen, siger han.

”Gå hjem”

Abraham glemte igen det mærkelige øjeblik og gik som han plejede videre i byen med vennerne. De mødtes hjemme hos nogle venner, og der blev de lidt småfulde. Derefter gik de videre i byen for at feste på et diskotek med høj musik og godt gang i festen.
– Men så på et tidspunkt står jeg i en kø for at købe noget at drikke. Og så sker der noget meget mærkeligt: Pludselig føltes det, som om der var en hånd, der tog på min skulder.
Abraham tog sig straks til skulderen for at mærke, hvem det var, der havde hånden på hans skulder. Men der var ingen hånd.
– Men alligevel føltes det, som om der var en hånd, der var på min skulder. Så kunne jeg høre en stemme, der sagde: ”Du skal ikke være her. Gå hjem.”
Stemmen var en blanding af en tanke og en hørbar stemme. En meget klar tanke, beskriver han det. Som en slags stille stemme midt i larmen fra musikken og de mange mennesker.
– Det var meget mærkeligt. Jeg var helt klar i hovedet. Jeg var lidt fuld, men jeg var helt klar i hovedet på det tidspunkt. Jeg følte, at alt det med at være fuld, forsvandt lige der. Jeg var ikke ædru, men jeg blev helt klar i hovedet på det tidspunkt. Jeg var ikke skæv eller noget, griner han.

Tørstig efter mere

Abraham synes, at det hele var meget mærkeligt, så han gik med det samme ud på gaden og hen til taxaerne, som holdt midt i centrum af Torshavn. Han vidste godt, at det var noget overnaturligt, der lige var sket med ham.
– Døren til den forreste taxa var helt åben. Da jeg kom op til den bil, gik en mand ud af taxaen, kiggede mig direkte i øjnene og sagde: ”Vil du have denne her taxa?
Abraham sagde ”joeh tak”, og manden sagde: ”Okay, Gud velsigne dig” og gik videre. For Abraham var det en klar bekræftelse på, at dét, der lige var sket, var noget fra Gud.
På vej hjem ville taxachaufføren gerne small-talke, men Abraham var så overrasket over de seneste begivenheder, at han ikke rigtig kunne svare noget tilbage.
– Jeg var nærmest helt lammet, husker han.
Da han kom hjem, vækkede han straks sin mor for at fortælle om, hvad der var sket. Moren var med det samme sikker på, at det var Gud, som havde talt til Abraham, og hun bad en bøn for ham.
To dage efter gik de sammen i kirke, og Abraham engagerede sig nu i kirkens arbejde:
– Jeg var blevet tørstig efter mere, faktisk, forklarer han.

Der er håb for alle

Lysten til at ryge forsvandt fra den ene dag til den anden, og han har ikke været fuld siden.
– I dag kan jeg godt se, hvor meningsløst det egentlig er at drikke sig fuld, siger han.
Efter halvandet år i kirken blev han ungdomsleder, og i dag nyder han at tale i kirken. Han har blandt andet været en del af et projekt, som har til formål at hjælpe unge kristne med at leve et rent liv uden nogen former for seksuelt misbrug eller afhængighed. Og at lære at leve i sunde relationer med det modsatte køn.
– Jeg føler, at det er mit kald: At vise, at der er håb, og at vise, hvem Gud er, siger Abraham, som i dag er flyttet tilbage til København, hvor han læser til pædagog. Han føler, at hans liv i dag er meget bedre end før:
– Hverdagen er meget nemmere at komme igennem. Mit liv med Gud giver en følelse af frihed, og jeg prøver at bruge hver eneste dag sammen med Gud, i bøn eller ved at læse i Bibelen, siger han om det nye liv, som startede, da Gud pludselig greb ind i hans liv.


Artiklen fortsætter efter annoncen: