Hvem skal have tro?

Kære Orla L.
Når jeg læser om helbredelserne i din Brevkasse, synes jeg, det lyder som om, de kunne skyldes en eller anden magisk kraft. Altså en kraft du har med dig.
Men jeg ved dybest set godt, at det har med tro at gøre, og at det handler om at tro på Bibelens udsagn om, hvad Gud – og hvad tro på Gud – formår.
Jeg vil nu gerne spørge om noget, som jeg har funderet meget over i den senere tid, nemlig: – Ved helbredelse af sygdom, hvem skal da have troen med, den syge eller den, fx dig, der beder for den syge?
Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige til det spørgsmål.
Venlig hilsen
”Bitten”

Svar:

Andres tro har betydning for den syge

 Evangelierne fortæller i nogle tilfælde om helbredelse af syge, hvor venner eller familie viste tro.

Kære ”Bitten”
Den kraft, der helbreder de syge, har ikke noget med magi at gøre. Det handler udelukkende om tro, som du også selv er inde på.
De undere, Jesus udførte, havde heller ikke noget med magi at gøre, men handlede udelukkende om tro, hvad Jesus også gentog igen og igen.
Nogle gange, ja, faktisk flere gange, var det ikke engang Jesu tro, der udløste helbredelsen. Men derimod troen hos den, der søgte hjælp. Det kan du blandt andre steder læse om i Matthæus-evangeliet kap. 9, vers 20-22, hvor der står:
– Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: ”Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.”
Jesus vendte sig om, så hende og sagde: ”Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.”
Og fra det øjeblik var kvinden frelst.
Ordet frelse rummer også ifølge grundteksten fysisk helbredelse, nemlig i dette tilfælde at kvindens blødninger blev helbredt. For en ordens skyld vil jeg lige nævne, at flere bibel-oversættelser direkte betoner dette ved at lade Jesus udbryde: ”Din tro har helbredt dig.”
Der er i evangelierne også eksempler på, at det også kan være venners eller familie-medlemmers tro, der udvirker helbredelse. Det har vi et eksempel på i beretningen om helbredelsen af den lamme i Kapernaum; om det står der i Markus-evangeliet kap. 2, vers 3-5:
– Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet et hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: – ”Søn, dine synder tilgives dig.”
I dette tilfælde ser vi altså, at det er den lammes venner, der har troen.
Et andet sted, nemlig i beretningen om den romerske officer i Kapernaum, (Lukas-evangeliet kap. 7, versene 1-10) ser vi, at det er officerens tro til Jesus, der gør hans tjener rask.
Som svar på dit spørgsmål om, hvem der skal have troen med i forbindelse med helbredelse, vil jeg sige dette: – det bedste er nok, at både den, der beder om helbredelse og den, der skal helbredes har troen med. Altså at der er tro på begge sider.
Men vi kan ikke generalisere, for der er også eksempler, hvor Jesus helbreder på trods af vantro. Et sted siger en far: – ”Hjælp min vantro.” – Jesus helbredte alligevel hans søn.
Jesu generelle opfordring til både sine disciple såvel som til sine tilhørere var kort og klar: ”Frygt ikke, tro kun.”
Det er troen, der lukker op for Guds nærvær, såvel som for Jesu Kristi og Helligåndens nærvær. Det er troen, der skaber den atmosfære, som gør det muligt for Gud at gøre sine gerninger her på jorden.
Da Jesus helbreder en epileptisk dreng, som disciplene kort forinden ikke har kunnet helbrede, giver han disciplene en enkel forklaring, han siger: – ”Fordi I har så lille en tro.”
Det samme tema møder vi, da Peter prøver at gå på vandet, men synker. Da giver Jesus en forklaring på det, og den lyder i al sin enkelthed sådan: – ”Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?”
Vi kan sige det i al sin enkelthed, at hvis der er tro, kan mirakler, herunder helbredelser ske.
Men læs nu også det næste, jeg skriver, for det er vigtigt at få med:
Det mærkelige er nemlig, at i det brev i Bibelen, som hedder Hebræerbrevet, i dets 11. kapitel, som kaldes tros-kapitlet, der læser vi, at der var mennesker, som ikke fik løfternes opfyldelse at se på trods af deres store tro. Det sker også i dag. Det kan jeg bevidne.
Derfor skal vi nok være yderst varsomme med at sige, at de syge troende, som ikke oplever helbredelse, har for lidt tro, eller deres pårørende har for lidt tro. Hør blot hvad der står i Hebræerbrevets kap. 11, versene 39 og 40. Her finder vi en forklaring, som rummer stor trøst og stor åndelig dybde:
”Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.”
Disse ord finder jeg som sagt nødvendige at få med, når vi behandler emnet tro.
Orla Lindskov

Min oplevelse:

Kære Orla Lindskov
Noget underfuldt er hændt.
Jeg har i mange år lidt voldsomt af svedeture. Det startede, da jeg kom i overgangsalderen, og det blev ved og blev ved.
Jeg er blevet behandlet med hormoner i en lang periode. Men det syntes ikke at hjælpe. Nogle nætter svedte jeg så meget, at jeg måtte skifte dynebetræk, lagen og hovedpudebetræk om morgenen, for sengetøjet var drivvådt.
Efter jeg fik en salvedug fra dig, er der faktisk sket et uforklarligt og vidunderligt under. Jeg sveder ikke mere. Svedeturenes tid er forbi. Dette har i den grad givet mig et løft i min livskvalitet. Hvad Jesus kan gøre er helt ufatteligt. Jeg ville ønske, at alle mennesker vidste, hvad Jesus formår.
Kærlig hilsen fra
En kvinde i tresserne

Min oplevelse:

En hilsen fra en taknemmelig kvinde
– og min tak drejer sig om, at mine skinnebens- sår er lægt og helt forsvundet, efter at jeg fik tilsendt salvedugen fra dig.
Det er en helt fantastisk oplevelse af Guds kærlighed. Så jeg lader selvfølgelig først og fremmest takken gå opad. Men du, Orla Lindskov, skal sandelig også have tak, du, som bad for mig.