Spis livgivende mad!

Spis mere rå og ubehandlet mad. Her er enzymerne ikke ødelagt af kogning og stegning. Det bevarer immunforsvaret. Og pas på med sukker, rådgiver dr. Colbert, som her nævner syv sukker-sygdomme. Han giver her fire råd til en sundere mad-kultur.

En af mine patienter, en entreprenør i begyndelsen tresserne, kom til mig for at få et helsetjek. Jeg fortalte ham om de faresignaler, jeg så ved hans krop og sagde: ”Hvis du ikke foretager nogen forandringer, vil du inden længe få problemer.”

Jeg sammenlignede hans tilstand med en bygning og gav ham dette eksempel: ”Entreprenører i et uland kan måske påbegynde en bygning med cement, men uden vejledning kan de finde på at fuldføre jobbet med ler, hvis de løber tør for cement. Når der kommer et uvejr, vil regnen vaske leret bort, så dele af bygningen braser sammen.”
Det er nemlig noget lignende, der sker med vores krop. Den må opbygges med stærke materialer. Det, min ven ikke vidste om ”dødbringende” mad, var langsomt ved at tage livet af ham.
Da vores krop så at sige udskiftes hvert år, må den konstrueres med friske, stærke celler, som kan modstå sygdom.
Hver dag får jeg besøg af patienter, som nyser og hoster – nogle gange lige op i mit ansigt. Men på grund af det jeg putter i min krop, har jeg høj modstandsdygtighed mod sygdomme.

Du bli’r det, du spiser

Du har sikkert hørt dette udtryk mange gange: ”Man bliver, hvad man spiser.” Men udtrykket er ikke helt korrekt. Det skulle ha været: ”Man bliver det, man fordøjer og optager.”
Det er derfor, jeg altid råder mennesker til at spise levende mad – frisk frugt, rå grøntsager, nødder og korn, som endnu har enzymerne i behold. Mindst halvdelen af din kost bør bestå af frisk, rå mad (eventuelt letdampet eller wok-tilberedt).

Enzymer – dine tændrør

Du blev skabt med katalysatorer – kaldet enzymer. De sætter gang i processer i kroppen ved hjælp af kemiske reaktioner.
Kroppen minder på mange måder om en bilmotor. Hver eneste del må være synkroniseret, for at den kan fungere ordentligt. Lad os sige, at du har otte tændrør, men at der kun er fire, som fungerer. Bilen virker stadig, men motoren går ujævnt. Enzymer kan sammenlignes med gnisten i tændrørene.
Når de hæmmes, vil din krop ikke fungere optimalt. Jeg tror, at du kan få din krop til at bruge alle de otte cylindre i stedet for at slide den op. Det findes tre typer enzymer:
1. Mad-enzymer
2. Fordøjelses-enzymer
3. Stofskifte-enzymer

Indenfor disse tre kategorier har man identificeret mere end tre tusind enzymer – og der findes antageligvis mange flere.
De bruger proteiner, fedt og kulhydrater til at opbygge vores krop. Da vi har milliarder af celler, og ca. 97 procent af dem skiftes ud hvert år, er det vigtigt, at vi giver dem ordentlig føde.
Hvis vi ikke forsyner cellerne med højoktan-brændstof, kan de blive svagere og svagere, efterhånden som de reproducerer sig.

Vores celler udskiftes

På 120 dage udskiftes de røde blodlegemer. På 5-10 dage udskiftes de celler, som udgør overfladen på spiserøret. Og hver 30. dag udskiftes cellerne i huden. I nogle dele af kroppen sker udskiftningen endda hurtigere. En rift på øjet, for eksempel, læges på kun to dage.
Begynder du at forstå, hvorfor det er så vigtigt at forsyne kroppen med rå, ubehandlet mad, som indeholder de vitaminer, mineraler, næringsstoffer og enzymer, vi trænger til?
Når dine celler dør og udskiftes, er de nye celler fuldstændig afhængige af de tilgængelige byggematerialer. Hvis materialerne er stærke, får du en robust, sygdomsresistent krop.
Alt væv og alle organer – for eksempel hjertet, lungerne og nyrerne – har deres egne, unikke enzymsystemer. Det er derfor, det er så vigtigt, at man har frisk kost på menuen.

Kogt og stegt mad

Når du steger eller koger maden med over 47 grader i over 30 minutter, ødelægges næsten alle enzymer.
Så tvinges kroppen til at bruge stofskifte-enzymer, og i den proces degenereres vi.
Vi kan derfor blive ramt af artritis, hjertesygdom, højt blodtryk og immunproblemer, som endda kan føre til kræft.

Død kost

Hvad består den vestlige kost af? Bearbejdet og overkogt eller overstegt mad. Vi spiser pølser, pommes frites, hamburgere, lyst brød – alt sammen stegt eller kogt bogstavelig talt til døde.
Med andre ord er livet i maden – enzymerne – ødelagt.
Mærk dig dette vigtige princip: Hvis vi spiser mere rå, ubehandlet mad, behøver kroppen ikke at bruge af de værdifulde stofskifteenzymer for at lave fordøjelsesenzymer.
Hvis du spiser ”død” mad, vil kroppen alligevel lave de nødvendige fordøjelsesenzymer, men den må tære på de vitale stofskifteenzymer, enzymer som behøves for at genopbygge kroppen.
Dermed får du ikke det stærke, friske immunforsvar, som kroppen behøver for at trives.
Sløs ikke med dine enzymer!
Spis mere rå mad, men fald ikke i den anden grøft. En diæt, hvor halvdelen er rå mad, og halvdelen er kogt/stegt mad, er en god løsning.
Rå mad indeholder enzymer, som hjælper kroppen til at nedbryde maden. For meget stegt/kogt og bearbejdet mad tapper kroppen for stofskifteenzymer og kan forårsage ophobning af giftstoffer i tyktarmen, madallergier og degenerative sygdomme.
Jeg spiser fordøjelsesenzymer sammen med hvert måltid for at opfylde min enzymkonto.

Trang til sukker

Gennemsnitsforbruget af sukker i USA steg fra 6 spiseskeer pr. dag i midten af 1980erne til 16 spiseskeer pr. dag i midten af 1990erne.
Det er en enorm øgning.
Gennemsnits-amerikaneren spiser nu 68 kilo sukker pr. år. Hvordan er det muligt? En dåse Cola, Pepsi eller anden sodavand indeholder ca. 10 teskeer sukker. Mange børn og unge drikker tre, fire eller fem dåser sodavand hver dag. Disse drikkevarer er ”døde” og har ingen ernæringsmæssig værdi. Mange mennesker modstår lysten til at tilsætte sukker i maden, men ser ikke ud til at være klar over, hvor meget sukker de får gennem andre kilder. For eksempel indeholderfrokostblandinger, ketchup og salatdressinger store mængder sukker. Hermetisk frugt i lage er en anden sukkerkilde. Der står ikke noget om sukker på varedeklarationen siger du måske? Du har ret. Varedeklarationer kan være forvirrende. I stedet for ”sukker”, bruger producenterne udtryk som ”majssirup”, ”dekstrose” eller ”glukose”. Men det er sukker, du indtager.
I et hvilket som helst supermarked finder du hyldemeter på hyldemeter med nydelig emballeret, bearbejdet mad – chokerende fuld af sukker.
Mange tror, at lidt sukker ikke kan skade dem, men vedvarende indtag af sukker kan give alvorlige resultater.

7 sukker-sygdomme

Her er syv alvorlige lidelser som kan sættes i forbindelse med sukker:

1. Sukkersyge og lavt blodsukker
Alle ved, at sukkersyge har sammenhæng med sukker. Sukker har også sammenhæng med hypoglykemi – lavt blodsukker.
”Hvordan kan jeg få lavt blodsukker af at spise sukker?”
Når du spiser sukker, udskilles der insulin fra betacellerne i bugspytkirtelen. Insulin sænker blodsukkerniveauet og er nødvendig, for at kroppen skal kunne gøre nytte af glukose, som bruges til at producere energi. Men hvis du spiser for meget sukkerholdig mad (som kager og sodavand), kan der blive produceret for meget insulin. Det som kan føre til, at blodsukker-niveaet bliver for lavt. For lavt blodsukkerniveau kan gøre dig usikker og svimmel.

2. Overvægt
Sukker er også en af de vigtigste årsager til overvægt.
En kvinde kom til mit lægekontor og sagde: ”Jeg er gået på en diæt med kun lidt fedt og spiser små måltider, men jeg går alligevel op i vægt.”
I løbet af vores samtale fik jeg at vide, at hun plejede at spise sukkerholdige bolcher i løbet dagen for at få en frisk ånde. Uden at være klar over det spiste hun samtidig store mængder sukker, og det bidrog til vægtøgningen. Jeg forklarede hende, at bolcherne gav bugspytkirtelen besked på at producere insulin – et signal til kroppen: Gem fedt! Gem fedt!
Højt insulinniveau, som skyldes overdrevent sukkerindtag, får med andre ord kroppen til at lagre fedt. Det er grunden til, at de fleste diabetikere går op i vægt, når de begynder at tage insulin – ofte 10-15 kg.
Insulin giver kroppen besked på at lagre fedt, og sukker får bugspytkirtelen til at udskille mere insulin. Mange bliver fanget i denne onde cirkel. De spiser sukker, som fører til for højt insulinniveau, som igen får kroppen til at lagre fedt.
For meget insulin kan også medføre lavt blodsukker og sukkertrang. Og så starter det på ny, med indtag af mere sukker for at forhindre symptomerne på lavt blodsukker.

3. Svagt immunforsvar
Sukker bidrager også til at svække vores immunforsvar gennem påvirkning af T-cellerne, som beskytter os mod virus. Sukker svækker også midlertidigt B-cellerne, som producerer antistoffer. Det svækker desuden de hvide blodlegemer, som kaldes fagocytter, som beskytter os mod bakterier.
Blot at spise 100 g kulhydrater (fx småkager eller et stort kagestykke) kan reducere de hvide blodlegemers evne til at fortære og ødelægge mikroorganismer med 50 procent i flere timer. Resultatet er, at vi bliver mere udsat for bakterie- og virusinfektioner.

4. Adfærdsforstyrrelser
Sukker sættes også i sammenhæng med adfærdsproblemer. Det er en klar sammenhæng mellem overdrevent sukkerindtag og ADHD. Den stadigt øgede hyppighed af denne sygdom skyldes, at så mange børn er blevet ”sukkermisbrugere”. Enkelte fagfolk har også knyttet sukker til kriminel adfærd. De mener, at når mennesker ”kommer ned” fra et sukkerkick, bliver de gnavne, irritable og undertiden voldelige.
Dårligt humør og irritabilitet er normale symptomer på lavt blodsukker.

5. Knogleskørhed
Sukker kan føre til vitamin- og mineralmangler og knogleskørhed, fordi det skaber et surt miljø i kroppen. PH-niveauet i vævet synker, og kroppen skriger: ”Gi mig calcium!” Hvis vi ikke har nok calcium i kosten, kan kroppen bruge af calciumet i vores knoglemasse for at balancere PH-niveauet, med knogleskørhed som muligt resultat.

6. Svampeproblemer
Vi har allerede identificeret gærsvamp som en af farerne for tyktarmen. Husk at gærsvampen elsker sukker.
Alle har lidt gærsvamp i tarmene, men hvis man spiser store mængder sukker, kan man få en overproduktion af gærsvamp i fordøjelsessystemet, og meget kan hæve op som et bagværk. Hvis man i tillæg tilfører alkohol, bliver man som et bryggeri. ”Ølmave”, er normalt et resultat af sukker, gær og alkohol. Svampeinfektioner, som mange kvinder plages af, kan delvis tilskrives højt sukkerindtag.

7. Sukkerafhængighed
Markedsføringen af tobak og alkohol har skabt millioner af misbrugere. Nu sker det samme med sukker. Sukker er også vanedannende. Mange starter med at spise en småkage, og kort efter er hele boksen fortæret. De har ikke kontrol over sukkersuget.
Bibelen placerer drukkenbolten og frådseren i samme kategori.
”Vær ikke sammen med drankere eller med dem, som frådser i kød. For drankeren og frådseren vil ende i fattigdom, og døsen klæder en mand i pjalter”. (Ordsp 23,20-21)
Afhængigheden viser sig, når jeg sætter patienter på en diæt, som er fattig på kulhydrater, for at behandle dem for overproduktion af gærsvamp. De får ofte sukkerabstinenser og bliver irritable og gnavne.
En ægtemand ringede til mig og sagde: ”Du må gøre noget, dr. Colbert. Jeg har aldrig set min kone sådan!”

Fyldt med LIV!

Er du klar til at skifte til en mere sund og livgivende diæt?
Her får du yderligere fire råd til hjælp i processen:

1. Tjek olien
AIIe bør indtage sundt fedt hver dag. Det er vigtigt for hjertet, huden, håret og alle andre dele af kroppen. Sund olie er vigtig, fordi den nærer og styrker cellemembranerne.
Jeg anbefaler en spiseske linfrøolie en til to gange dagligt. Du kan eventuelt tage den i kapselform. Vær klar over, at linfrøolie skal opbevares i køleskab, og et den ikke holder sig i mere end én måned efter åbning af beholderen. Linfrøolie bør aldrig varmes op, så du kan ikke bruge den til stegning eller kogning.
Natlysolie er også ypperlig og kan købes i helsekostforretninger. Fiskeolie er en anden type sund olie. Jeg tager en til tre kapsler om dagen. Jeg anbefaler også jomfruolivenolie (extra jomfru) – koldpresset olivenolie (ikke varmebehandlet).

2. Spis nødder og frø
Anden rå mad, som vi bør spise, er nødder og frø. Jeg spiser regelmæssigt solsikkefrø, mandler og valnødder. Mandler, valnødder og hasselnødder er nogle af de sundeste nødder, som findes. Mandler er vældig gode, fordi de indeholder meget enkeltumættet fedt og ca. 20 procent proteiner. Start forsigtigt, ellers kan frøene og nødderne give dig fordøjelsesproblemer. Begynd med små mængder, og tilvæn kroppen gradvist.
Nødder harskner i løbet af en måned, hvis du opbevarer dem i åben pose/boks. Opbevar dem i lukket beholder i køleskabet eller fryseren, indtil du skal spise dem. Gør dit bedste for at undgå saltede og ristede nødder.

3. Brug en juicepresser
Jeg drikker et eller to glas gulerodsjuice hver eneste dag. Det er en fin måde at få enorme mængder næringsstoffer på. Desuden giver jeg kroppen mineraler, som den let absorberer. Jeg opfordrer alle til at skaffe sig en juicepresser.
En drik bestående af gulerod og sellerijuice er godt! Du kan også lave en dejlig suppe af disse råvarer. Og husk denne regel: Du bør spise frugt og presse grøntsager. Frugtjuicer kan øge blodsukkerniveauet dramatisk. Hvis du har en Vitamix-presser, kan du presse hele frugter og grøntsager. Så kan du også få fibrene, noget som forhindrer den voldsomme blodsukkerøgning.
Juice gør det let for dit væv at absorbere næringsstofferne. De kommer meget hurtigere frem til de steder, hvor kroppen trænger til dem, meget hurtigere end med vitamin- og mineraltilskud.
Kosttilskud er vigtige for at få dækket de grundlæggende næringsbehov, men du bør gøre det til et mål at spise rigelig med frugt og grøntsager.
”Skyd ikke med spredhagl!”, siger jeg til mine patienter. ”Fokuser på det, din krop trænger til, og begræns kosttilskuddene til det. Tag ikke flere eller færre kosttilskud end nødvendigt.

4. Begynd med en klorofyl-drik
Jeg anbefaler og bruger selv Green Superfood, som er en klorofyldrik med kvik, byggræs, alfalfa, spirulina, chlorella og blå-grønnalger. Den indeholder rigeligt med klorofyl, som er et vigtigt rensemiddel for tyktarmen og blodet. De fleste gode klorofyldrikke indeholder mindst én af de fire vigtigste klorofylholdige madvarer:
Alfalfa – fuld af sunde mineraler.
Byggræs – vældig højt klorofylindhold.
Kvikgræs – indeholder superoxid dismutase, et vigtigt antioxidantenzym.
Alger – fulde af vigtige næringsstoffer.

En styrkende kost

For noget tid siden var der én, som spurgte mig: ”Kan man virkelig leve på frugt, grøntsager og vand, dr. Colbert?”
I Busch Gardens i Tampa, Florida, så jeg en kæmpegorilla. Den var enorm – med en voldsom brystkasse og arme som bulede af muskler. Og hvad spiste gorillaen? Ikke kager, ikke snacks, ikke kød. Dyret spiste en kost bestående af bananer og anden frugt, grøntsager og nødder og havde vokset sig fantastisk stor og stærk.

 

Dr. Colberts tjekliste for livgivende mad

Hvert år regenereres 90 procent af din krop ved hjælp af den mad, du spiser.
Spis langsommere for at forbedre fordøjelsen.
Drik ikke kolde drikke sammen med maden.
For mange proteiner slider på din krop og skaber et surt miljø i fordøjelseskanalen.
Beskyt dine enzymer ved at spise ”levende” (ubehandlet) mad.
Undgå bearbejdet mad og mad som er kogt eller stegt for længe.
Spis rå frugt og grøntsager.
Nedsæt dit sukkerforbrug drastisk.
Undgå hvidt brød.
Spis fuldkornsbrød.
Husk at spise frugt og drikke grøntsager (pressede).
Indtag proteiner gennem små mængder kød og større mængder bælgfrugter.
Du behøver olie hver dag (fx linfrøolie, natlysolie, fiskeolie og koldpresset olivenolie).
Drik en klorofyldrik hver dag.
Spis kød sammen med grøntsager, ikke sammen med stivelse.

Artiklen er et sammendrag fra bogen ”Det du ikke vet, kan ta livet av deg” (norsk),
som kan købes på Udfordringens bogsalg Hosianna.dk (med 5 pct. rabat til abonnenter).
Følgende af Don Colberts bøger er til rådighed:
Bedre helse på naturlig vis (298,-)
Livsfarlige følelser (249,-)
Nyd livet og lev længere – Stress ned! (149,-)
Det du ikke ved kan ta’ livet af dig! (298,-)