Flere bibler til Grønlands børn

Grønlands børn og unge har brug for bedre bibelske undervinsingsmateiraler.
Grønlands børn og unge har brug for bedre bibelske undervinsingsmateiraler.

I jubilæumsåret sætter Det Danske Bibelselskab fokus på Grønlands bibelbehov.

Børn og unge i Grønland vokser i højere grad op uden kendskab til Bibelen, fortæller den grønlandske biskop Sofie Petersen om årets kollekt, der går til at producere et bedre og mere varieret bibelsk undervisningsmateriale.

Sofie Petersen fortæller til Bibelselskabet:
– Mit land, Grønland, er unikt med isbjerge, varme kilder, midnatssol og nordlys. Der har boet mennesker i mindst 4500 år, men først i 2009 fik vi selvstyre. I 200 år har Grønland og Danmark været tæt forbundet på mange områder, og på trods af vore forskelligheder deler vi stadig kultur på et centralt område: Den kristne tro. Grønlænderne har taget kristendommen til sig som deres egen. I en tid, hvor vi har stort fokus på selvstyret og vores lands oprindelige identitet, forsøger vi at forene den klassiske gudstjeneste med traditionel grønlandsk kultur.

Hjælp mod druk og vold

Mange familier lider i dag under problemer med druk, vold og selvmord. Det går ud over børn og unge, som mangler forbilleder og retningslinjer. Her kan kirken hjælpe gennem det store diakonale og sociale arbejde, som præster og frivillige udfører hver dag.

Bibelsk undervisning
Kirken i Nuuk kan komme til at stå tom, hvis børn og unge ikke lærer om kristendom.
Kirken i Nuuk kan komme til at stå tom, hvis børn og unge ikke lærer om kristendom.

– Folkekirken er også vores kirke på Grønland. På trods af politisk selvstyre ønsker vi at bevare forholdet til det danske fællesskab, som unægtelig er en vigtig byggesten i vores historie. Det er derfor vigtigt, at vi kan producere bibelsk undervisningsmateriale til børn og unge, så de kan forstå kristendommens rolle i fortid og nutid, som tro og kultur, fortæller Sofie Petersen.
Bogen ”Sådan vil Jesus huskes og andre bibelfortællinger” er uddelt i alle byer og bygder, men den er langt fra nok.
Man ønsker at lave minibøger for børn og flere udgaver af De mindstes Bibel. Derfor går grønlandskollekten til at producere bedre undervisningsmateriale til fremtidens grønlændere.