Forlader Audio Adrenaline

- Jeg ønsker, at gøre det klart, at jeg respekterer alle gutterne i det nuværende band Audio Adrenaline, og jeg støtter dem og beder for dem på deres egen rejse.
– Jeg ønsker, at gøre det klart, at jeg respekterer alle gutterne i det nuværende band Audio Adrenaline, og jeg støtter dem og beder for dem på deres egen rejse.

Kevin Max kunne ikke forene sig med den nye mere lovsangsorienterede stil, som Audio Adrenaline ønskede at forstærke i deres musik. Derfor forlod han det tidligere kæmpeband, og Max har allerede en ny solo-plade klar.

Audio Adrenaline skifter endnu engang forsanger. Kevin Max ønsker at gå nye veje.

Det var en stor overraskelse for mange, da Kevin Max, som tidligere huserede i dc Talk pludselig blev forsanger i et andet opløst kæmpeband, Audio Adrenaline. To år senere er det allerede slut med samarbejdet:
– Vi havde et møde, som stadfæstede situationen. Det er en meget venskabelig situation. Jeg elsker gutterne, og vi har været igennem en masse sammen, men efter meget bøn, rådgivning og et skridt i tro, så har jeg besluttet, at gå min egen vej igen, siger Kevin Max i et interview med jesusfreakhideout.com.
Der er ingen dårlige følelser mellem ham og gruppen, understreger han. De ville bare noget forskelligt.
– Jeg fandt ud af, at de ønskede at gå over i en mere ”lovsangsmusik” type musik, og at bandet samtidig ville være et husband for ’Acquire The Fire’ (stort kristent ungdomsarrangement i USA red.), og jeg følte ikke helt, at jeg passede ind som lovsangsledertype – og det var de enige i.

To forskellige stier
Her ses Kevin Max optræde som frontfigur i Audio Adrenaline, men det kommer han ikke til i fremtiden. Gruppen havde ikke samme ønsker for fremtidens musikalske og lyriske stil.
Her ses Kevin Max optræde som frontfigur i Audio Adrenaline, men det kommer han ikke til i fremtiden. Gruppen havde ikke samme ønsker for fremtidens musikalske og lyriske stil.

Kevin Max’s musik har altid haft en rocket og eksperienmenterende kant, hvilket sangene til næste album også bærer præg af.
– Den musik jeg skrev for det nye album var helt klart mere alternative eller indie pop rock, men de andre ønskede nogle sange, der ”gik mere direkte opad”, så det blev tydeligt, at vi var på forskellige stier, når det gjaldt det musikalske og det kreative, siger Kevin Max. Han tilføjer, at han har set det som en ære at erstatte den legendariske tidligere forsanger Mark Stuart, som måtte stoppe som forsanger, pga. problemer med stemmen.
Men Max har altid ønsket, at udvikle musikken til noget andet:
– Jeg ønskede at presse bandet til noget større rent musikalsk. Jeg ønskede at skabe kunst på linie med The Killers, Switchfoot, Coldplay, U2, osv.
Jeg tror, at vi som band var et sted, hvor vi skulle udvikle os. De ønskede en anden retning, og jeg måtte være ærlig, og indrømme, at jeg ikke passede ind i, hvad de ønskede at gøre.

Ødelagte templer

Kevin Max var allerede godt i gang med nogle nye sange til bandet, som nu i stedet for snart vil udkomme på hans nye soloalbum, som hedder ’Broken Temples’. Og Max følte, at sangene skulle udgives, uanset om han var i Audio Adrenaline eller ej:
– De var næsten alle ment som AA sange. Det er derfor jeg følte mig kaldet til at gå i denne retning; sangene var klar. Jeg brugte en lille dag med min præst, hvor jeg forklarede ham, at jeg følte, Gud ønskede, at jeg udgav disse sange, uanset om det var i et band eller solo. Desuden mente mange af mine nærmeste venner, samt ikke mindst min kone, at disse sange skulle se dagens lys.
Albummets titel stammer fra en prædiken, som gjorde et stærkt indtryk på Max:
– Jeg hørte en prædiken af Jaimie George, hvor han brugte vendingen ”ødelagte templer” forstået som: Vi er en masse vandrende templer, som har brug for, at Ånden bor i os. Uden Ånden er vi tomme og har brug for at blive repareret. Jeg elskede det billede.

Guds hjerte er fantasi

Man fornemmer hurtigt, at Kevin Max ønsker at gå dybere. Han vil ikke bare skabe musik, men kunst:
– Jeg har virkelig presset mig selv, så kun det bedste af det, jeg er, er kommet frem. Jeg har også været ret målrettet i forhold til, hvor jeg ønsker at være lyrisk. Jeg ønsker ikke, at nogen skal falde fra, men jeg ønsker heller ikke at ”spille spillet”.
– Som vi sagde i de gode gamle dc Talk dage: ”Hvis det er kristent, så burde det være bedre.” Jeg tror virkelig, at vi har svigtet kunsten i at kunne skrive tekster i denne branche.
Jeg ønsker at skabe noget, som er klassisk, men også dynamisk og fantasifuldt. Jeg tror virkelig, at det er Guds hjerte: At skabe kreativ lyrik og musik.