Jesper Wengel ude af Krifa

Wengel afløses midlertidigt af Preben Jørgensen.
Wengel afløses midlertidigt af Preben Jørgensen.

Krifas Hovedbestyrelse har mandag valgt at afbryde samarbejdet med adm. direktør Jesper Wengel.
– Baggrunden for beslutningen er en tillidskrise mellem Jesper Wengel og flere chefer i organisationen. Hovedbestyrelsen har efter dialog med de involverede parter ikke set andre mulige løsninger, oplyser Krifas formand Søren Fibiger Olesen.
– Hovedbestyrelsen vil i dag gerne give en stor tak til Jesper Wengel, som gennem mange år har stået i spidsen for Krifas markante udvikling og vækst, siger formanden.
Direktør Preben R. Jørgensen er konstitueret som administrerende direktør for den kristelige fagbevægelse.