Når tro og fodbold smelter sammen

- Livet giver kun mening, når vores højeste ideal er at tjene Kristus, har superstjernen Neymar tidligere sagt.
– Livet giver kun mening, når vores højeste ideal er at tjene Kristus, har superstjernen Neymar tidligere sagt.

Mange af spillerne fra det netop overståede VM er ikke kun gode fodboldspillere, de er også hengivne kristne. Og de skilter åbent med det for at kunne dele troen på Jesus med flest muligt.

Af Henrik Engedal

VM i Brasilien var ikke kun en sportslig og kulturel begivenhed. Det var i høj grad også en åndelig begivenhed. Mange af spillerne var åbne om deres kristne tro.

Efterhånden har de fleste bølger fra VM lagt sig: Først ydmygede Holland de tidligere verdensmestre fra Spanien, så man næsten fik helt ondt af dem. Derefter overraskede Costa Rica hele verden ved at vinde over både stormagterne Uruguay og Italien – og derudover vinde deres pulje.
Og sidst, men slet ikke mindst, så sluttede værtslandet Brasiliens eventyr, da de fik så mange tyske prygl, at man aldrig har set mage. 7-1 blev det til tyskerne i en af VM-historiens mest chokerende kampe.
Efter kampen så man flere af Brasiliens spillere med tårer i øjnene, men mange af dem faldt også på knæ på banen, mens de pegede opad. De bad til Gud, til Jesus.
For i Brasilien og i mange andre af de lande, som deltog ved VM, er troen på Gud ikke noget, man skammer sig over. Tværtimod faktisk. I en verden, som ofte handler om store penge og selviscenesættelse, så er det bemærkelsesværdigt, hvordan spillerne bærer troen med på banen og giver Gud æren ved både sejre og nederlag.

Neymar giver tiende

Tag VM’s måske største stjerne, den glade dreng Neymar. Indtil han fik et knæ i ryggen og måtte udgå, var han Brasiliens største håb. Men mange ved ikke, at Neymar foran 600 kirkegængere for otte år siden blev udpeget som et særligt talent, ifølge berlingske.dk:
Pastor Newton Lobato Filho var midt i sin prædiken en søndag aften, da han midt i prædiken pludseligt bad den lille 14-årige Neymar om at rejse sig op.
Derefter fortalte præsten ham profetisk, at Gud havde talt til ham og sagt, at han en dag ville blive en af verdens bedste fodboldspillere.
Neymars lille familie har altid betalt tiende til kirken – også efter Neymars succes. Første gang var det 10% af 1100 kr. i månedsløn, som han fik i Santos. Senere steg hans løn til astronomiske 1.000.000 om ugen, men Neymar fortsatte med at betale tiende.
I dag tjener boldkunsteren 65 millioner om året i Barcelona, så mon ikke de er glade for det i barndomskirken, hvor de for nogle år siden brugte nogle af pengene på at bygge en ny bygning. Og det er ikke for sjov, at Neymar giver penge.
Han har ved en tidligere lejlighed talt åbent om sin tro og sagt: ”Livet giver kun mening, når vores højeste ideal er at tjene Kristus”.
Stærke ord fra en af fodboldverdenens største og mest beundrede spillere.

En af de mest iøjnefaldende spillere på det brasilianske landshold er den nyindkøbte PSG-spiller David Luiz. Her viser han en trøje efter Chelseas sejr i Champions League med ordene ”Gud er trofast”.
En af de mest iøjnefaldende spillere på det brasilianske landshold er den nyindkøbte PSG-spiller David Luiz. Her viser han en trøje efter Chelseas sejr i Champions League med ordene ”Gud er trofast”.
Luiz bad for målløse Torres

Hans brasilianske holdkammerat David Luiz taler også ofte om troen på Gud, og han nævner den tidligere verdensstjerne Kaká som forbillede.
Luiz gjorde sig bemærket for et par år siden, da han midt på banen før Chelseas kamp mod Genk lagde hånden på holdkammeraten Fernando Torres hoved og bad for spilleren, som er langt fra tidligere tiders topniveau. Den ellers knap så farlige Torres scorede derefter to mål! Der er nok mange Chelsea-fans, som ville ønske, at Luiz havde bedt lidt mere for Torres, som aldrig rigtigt har fået gang i målscoringen i den blå trøje…men troen på Jesus er vigtig for Luiz ifølge christiantoday.com:
– Min tro giver mig tro til at jeg kan gå ud og præstere og forbedre mig som spiller. Det giver mig styrke og inspiration. Alt i livet tilhører Gud. Vores formål er allerede gjort klart for os.

Et højere mål

Listen over kendte fodboldspillere, som giver Gud æren, er lang. Her er nogle udvalgte:
– Jeg er ikke bange for at sige til verden: Jeg er velsignet, og jeg takker Gud for alt, der er kommet min vej. Jeg giver altid Gud æren.
Daniel Sturridge, England.

– Det er svært for enhver kristen i en sekulær verden ikke at tilpasse sig presset ved at gøre det samme som det, andre folk gør. Det er en af de ting, jeg har arbejdet med, eller prøvet på at arbejde med, gennem det meste af min karriere.
Shola Ameobi, Nigeria


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Når tiden er rigtig, så vil jeg være en gennemført kristen. Min mor er en stor hjælp, har stor indflydelse på det. Troen er en vigtig ting for mig. Til hver kamp sætter jeg min lid til Gud.
Raheem Sterling, England

Costa Ricas Navas havde nok at se til ved VM trods stor succes. Målmanden bad altid til Gud før kampen, og viste åbent sin tro.
Costa Ricas Navas havde nok at se til ved VM trods stor succes. Målmanden bad altid til Gud før kampen, og viste åbent sin tro.

– Galaterne 1-10 er mit yndlingsskriftsted…søger jeg Gud eller menneskers godkendelse? Tror du, at jeg ønsker at indynde mig hos mennesker? Hvis jeg ønskede at se godt ud hos mennesker, så ville jeg ikke være en Kristi tjener.
Keylor Navas,
målmand Costa Rica