Udholdenhed?

Af Lisbeth Thomsen Redaktionssekretær
Af Lisbeth Thomsen
Redaktionssekretær

For første gang i jeg ved ikke hvor lang tid var jeg på vej til biografen sammen med min mand. Kun os to. Jeg havde reserveret billetter til en rigtig drengefilm med krig, slagmarksscener og ingen kærlighed – The Eagle.

Det var jo hans fødselsdag, så det var vel rimeligt nok. For øvrigt havde jeg ikke set på film i den genre siden den sidste af Ringerne Herre havde premiere, så det var vel på tide at få rusket lidt op i sanserne. The Eagle (Ørnen) handler om en ung romersk hærfører, som i år 120 e.Kr. rejser til det mørke og ukendte Skotland for at genvinde Roms Faneskjold – Den gyldne Ørn. Da hans far 30 år tidligere havde mistet faneskjoldet og en enhed på 5000 mand samme sted, gjaldt det også familiens ære.

Der var lagt op til en rigtig heltehistorie. Foruden mig havde to andre af hunkøn vovet sig ind i sal 3. Resten af tilskuerne var store drenge og unge mænd. Snart var handlingen i gang, og to timers pinsel begyndte. Krigsscener var der rigeligt af, og jeg kom igennem filmen med delvist lukkede øjne og stille bønner om Guds fred. Udover overfloden af kampscener var det oven i købet, som om historien bare var for tynd. Selv den forløsende slutning, hvor æren og ørnen var genvundet, var uden den brusende fornemmelse af sejr.

Men jeg så jo som nævnt filmen for at glæde min ægtefælle, så mens rulleteksterne overtog lærredet og lettelsen bredte sig til sind og krop, kom det næste store spørgsmål: Skulle jeg fortælle ham, hvor forfærdelig en film, jeg syntes det var? Mine tanker var med ét tilbage til kærestetiden, hvor vi, efter hvad jeg troede, havde set en god film sammen. Men da filmen sluttede, udbrød han: ”Det er dog den dårligste film, jeg længe har set”. Det var en ret flad fornemmelse. Skulle jeg nu 19 år senere give ham samme følelse? Jeg kiggede på ham og spurgte forsigtigt, hvad ham syntes om filmen.

Til min store lettelse synes han ikke, den var særlig god, og jeg kunne lukke min frustration ud. Hurra for ærlighed! Men næste gang tror jeg nok, jeg vover at spørge midt i filmen, for måske at det ok at forlade kampen undervejs? Nogle ting her i livet må man igennem og belønnes for sin udholdenhed…, men andre gange er det tid til at rejse sig og ryste støvet af sine fødder.