Frustrationer

Af Poul Henning Krog Præst, læge og forfatter til bogen ”Kære Hr. Tyv”
Af Poul Henning Krog
Præst, læge og forfatter til bogen ”Kære Hr. Tyv”

Der findes både gode og dårlige måder at håndtere frustrationer på.

I Mariager var jeg til et foredrag med B. S. Christiansen, coach og tidligere jægersoldat. Jeg husker et af hans eksempler. Det drejede sig om en mand, som kom træt og sur hjem til kone og børn efter en travl og træls dag. Han havde tilmed fået skæld ud af sin chef.
Hans kone og børn mærkede omgående de dårlige vibrationer. Det var sket før. Børnene begyndte hurtigt at rydde op i deres legetøj, mens konen forsvandt ud i køkkenet for at bage franskbrød og boller, på trods af at både brødholderen og fryseren allerede var fyldt op med bagværk.
Manden selv forsvandt ind på sit kontor.
Et klassisk eksempel på en elendig håndtering af mandens blandede følelser af irritabilitet, vrede, skuffelser, sorg …
Jeg tog for nogle år siden et års terapeutuddannelse. En af de helt grundlæggende ting, vi lærte og trænede, var at håndtere egne og andres frustrationer.
Nogle siger, at årsagen til, at en kat har ni liv, er, at manden projicerer sine problemer og dårlige humør over på hustruen, hustruen over på børnene, børnene over på hunden, og hunden, ja, den løber efter katten, og her bliver der så brug for ni liv.
Projektion er aldrig en løsning på frustrationer og indre spændinger. Uanset hvad årsagen så end måtte være for vores hårdt prøvede mand, så magtede han eller hans kone ikke at håndtere situationen. Tavshed, følelser af skam og skyld og en fryser proppet med bagværk var resultatet.
God kommunikation kunne have været, at ægtemanden havde sagt til familien: ”Jeg er blevet skældt ud i dag på mit arbejde. Det er lidt svært for mig. Det har ikke noget med jer at gøre! Giv mig lige en halv time på kontoret, så er jeg sikker på, jeg får det godt igen.”
I dag var jeg sammen med et tværkirkeligt lederteam.I teamet var også to majorer fra Frelsens Hær. Vi talte bl.a. om det at blive skældt ud, og her havde den ene af majorerne en historie.
Den fandt sted i England engang i 1870’erne, hvor Frelsens Hær havde sin pionertid. ’Soldaterne’ i hæren blev meget udskældte, fordi de forkyndte det glade evangelium på gader og veje, hvilket medførte, at mange værtshuse nærmest blev tømt for kunder. Særligt grelt blev det i en by, hvor værtshusejere og borgmester gik sammen om at chikanere hærens menige og officerer, når de stod på gaden og forkyndte den gode nyhed.
Borgmesteren fik ydermere fat i nogle uromagere, som han bad klæde sig i skeletlignende dragter og efterfølgende forstyrre hærens arbejde efter bedste evne.
En far og tre af hans sønner fra en anden kirke stod en dag og iagttog dette urimelige scenarium. Frustrationen og vreden voksede i dem. Resolut gik de hjem og hentede deres horn og tubaer og trækbasuner.
Så gik de tilbage og sluttede sig til Frelsens Hær på gaden og begyndte at spille – ikke voldsomt og dommedagsagtigt, men stille og melodiøst.
Det medførte, at folk og uromagere begyndte at lytte, og langsomt faldt alle til ro.
De fire blæseres initiativ afstedkom et nyt koncept, som bredte sig rundt i de lande, hvor Frelsens Hær begyndte at arbejde: Forkyndelse vekslede med hornmusik.
Således kan de rette ord og den gode musik løse op for vores ophobninger af negative følelser, som vi retter både mod os selv og vores næste.