Hvad er det normale?

Af Mai-Britt Sørensen Praktikant på Udfordringen
Af Mai-Britt Sørensen
Praktikant på Udfordringen

Jesus var jøde, han var ikke kristen. Han befandt sig i en jødisk kultur, hvor det at være jøde var helt normalt. I dag i vores kultur bliver jøder ofte anset som anderledes.

I nyhederne er der for tiden mange emner, som omhandler racisme. I Ferguson, USA, kæmper sorte imod ”det hvide politi”, i København demonstrerer man for jøders ret til at bruge religiøse symboler, i Irak bliver kristne forfulgt og systematisk udryddet, ved at man sætter mærker på husene.
Hvor er vi nået til i verden i dag, hvis forskellige folkegrupper og trostilhængere ikke har lov til at eksistere? Og hvorfor kan man ikke få lov at gå klædt, som man vil?
Det kan synes fjernt for en skandinav som mig at tænke på, at Jesus blev født jøde, gik klædt som en jøde og fulgte alle de jødiske skikke sammen med de andre jøder. Men det er jo, fordi jeg ikke selv har prøvet det. Dengang i den kultur var det alt sammen helt normalt. Det var faktisk mere normalt end meget andet af det, vi godtager i vestlig kultur.
Jesus havde ingen grund til at skjule sin identitet. Han gik klædt med en kappe med duske (Matt. 9,20), som skal minde en jøde om at leve efter Guds bud (4. Mos, 15). Dermed viste han sin omverden, at han var jøde. Men der var til gengæld andre ting, som gjorde, at han skilte sig ud. Det var de ting som han sagde og gjorde.
Men hvad er det så, som er normalt i vores kultur? Hvis Jesus kunne gå rundt og vise sin jødiske identitet frem i datidens Palæstina, hvorfor skulle jøder så ikke kunne vise den frem i dag? Hvem er det, som er begyndt at stille regler op om, at mennesker ikke kan vise forskellighed?
Selvfølgelig er der forskel på kultur. Men burde kultur være en undskyldning?
Måske har det noget at gøre med fordomme. I hvert fald synes jeg ikke, at det virker særlig frit ikke at kunne vise, hvem man er. Især ikke hvis man bliver forfulgt, mobbet, hånet, skudt og slået som konsekvens af det, man er og har valgt.
Kunne vi mon blive bedre til at acceptere hinandens forskelle på trods af vores kultur og det, vi opfatter som normalt?