Kristendom har stadig særstatus

Religionernes Dag med teamet ’Helligskrifter’ foregik på Københavns Universitet Amager.
Religionernes Dag med teamet ’Helligskrifter’ foregik på Københavns Universitet Amager.

Ifølge en undersøgelse fremlagt på Religionernes Dag i København vil de fleste danskere give kristendommen særstatus i skolerne.

Folkeskoleelever bør orienteres om andre religioner, men religionerne bør ikke ligestilles.

Det mener danskerne ifølge en ny undersøgelse fra Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet.
50 procent er for – og 35 procent imod – at kristendomsfaget gøres til et bredere religionsfag, mens det forholder sig lige modsat med spørgsmålet om, hvorvidt religionerne skal ligestilles i undervisningen. Her er kun 34 procent for, mens 53 procent er imod.
Tallene blev præsenteret på Religionernes Dag på Københavns Universitet Amager i torsdags.
Temaet var ”Helligskrifter” i anledning af, at både Folkeskolen og Bibelselskabet fejrer 200 års jubilæum i år.

Kristendomslærere bør have linjefag

Bibelselskabets generalsekretær og religionssociolog, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard og stud.mag. Andreas Bauman præsenterede undersøgelsen, hvor analyseinstituttet YouGov havde spurgt 1004 repræsentative personer.
En overvægt af besvarelserne peger på, at lærere, der underviser i kristendomskundskab, har haft linjefag i kristendomskundskab på læreruddannelsen (44 procent).
– Skrifter betragtes som hellige, netop fordi de er taget ud og markeret. Det skaber en afstand, så eleverne ikke kender – og slet ikke tør kritisere – de hellige tekster. I stedet kender de flere religiøse for-
tællinger, som sammenfatter, omformulerer og ofte adskiller sig en del fra originalteksten, sagde lektor Morten Warmind fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.

Har lært at leve i to verdener

Men hvordan forholder de meget religiøse og teksttro elever sig til den mangfoldighed af religioner og helligtekster i undervisningen? lød et spørgsmål fra salen. Morten Warmind svarede:
– De har vænnet sig til at leve i to verdener og er nemmere at have med at gøre end de elever, som slet ikke vil røre ved teksten, fordi den er hellig.
Mette Hansen fra Religionslærerforeningen pointerede til sidst, at eleverne skal lære at navigere i mediernes omtale af aktuelle religiøse forhold.
– Det er vigtigere end at læse helligskrifter efter en ministeriel opfattelse af, at vi skal kende de bibelske skrifter, sagde hun – stik modsat danskernes ønske. En overvægt – 42 procent – mener ifølge data fra YouGov, at det er vigtigt eller meget vigtigt at inddrage religionernes helligskrifter – fx både Bibelen og Koranen – i undervisningen.