Kristne mødtes på Odins Plads

Päivi Heikkila underviste og talte bl.a. om fem nøglebyer, hvoraf Ribe var den ene. Hun blev oversat af Peter Tinggaard.
Päivi Heikkila underviste og talte bl.a. om fem nøglebyer, hvoraf Ribe var den ene. Hun blev oversat af Peter Tinggaard.

En udstilling på Ribes Vikingemuseum fortæller, at vikingerne – længe før Harald Blåtand – var kristne.

Det kan man bl.a. se ud fra udgravninger af grave.
Derfor var det naturligt for Bedehus Danmark og en lokal huskirke at arrangere et seminar om kristen forbøn for landet i museets store foredragssal.
På seminaret underviste den finske forbønsleder Päivi Heikkilä om at ”indtage byer” for kristendommen med bøn efter bibelske principper.
Gennem lokale bedegrupper har de kristne i Finland fået ændret atmosfæren i landet, og det er i dag ikke ualmindeligt, at borgmestre spørger de kristne om at bede for konkrete samfundsproblemer.
Det begyndte altsammen med, at Päivi fik en lokal overbebyrdet socialdemokratisk borgmester til at indkalde til bøn for alle kommunens problemer.
Siden har bevægelsen bredt sig til alle finske kommuner.
I Norge og Danmark er et lignende initiativ nu startet.

Klar til at indtage Danmark med bøn

s4_underviserCa. 80 forbedere fra hele landet deltog fredag-lørdag i et seminar med den finske forbønsleder Päivi Heikkila på Ribe Vikingemuseum.

Päivi underviste om, hvordan kristne med bevidst bøn kan forandre negative samfundsforhold. Hun henviste til eksempler fra Finland, men også fra 600 byer i verden, hvor der er sket en ”transformation” af samfundet som følge af de kristnes enige og udholdende bøn. Seminaret følger efter Bedehus Danmarks og Udfordringens opfordring til at oprette bedegrupper i alle danske kommuner. På side 17 kan man se, hvilke kommuner, der allerede er dækket ind af forbøn. Se også forsiden.
Päivi Heikkila opfordrede bedegrupperne til at kortlægge deres byer og kommuner ud fra en åndelig synsvinkel. Gennem aviser og profetisk indsigt kan man blive klar over, hvor der findes ”altre” for det onde, hvad enten det er sort okkult eller forklædt som kultur. Og gennem bøn kan man ”nedrive altrene”.
Udfordringen vil senere bringe noget af Päivis undervisning.

s17_danmarkHer bliver der bedt for Danmark

I de farvede kommuner er der oprettet bedegrupper for kommunen og i ’Bøn for DK’.
Nye grupper, som vil tage ansvaret for deres kommuner, kan tilmelde sig via mail forbedere@udfordringen.dk eller Bedehus.dk.

I de grå-sorte kommuner er der endnu ikke tilmeldt bedegrupper, som beder for kommunen.

 

 


Artiklen fortsætter efter annoncen: