Massoud bakkes op af sognepræst

Den forbudte dåb  af Torben Bramming  udkommer  på Effata  forlag og  koster 100 kr.
Den forbudte dåb
af Torben Bramming
udkommer
på Effata
forlag og
koster 100 kr.

Ny bog af præste-kollega afslører biskops og præsters modstand mod mission blandt muslimer.

Det hele begynder ellers så godt en septemberdag 2011 i Odense Domkirke: Eks-muslimen Massoud Fouroozandeh blev ordineret af Fyns biskop som landets første muslimsk-fødte migrantpræst.

Ved gudstjenesten mødes etniske danskere, persere og tidligere muslimer side og side ved samme alterbord.
Men i virkeligheden havde Massoud uden at vide det lagt sig ud med et magtfuldt lag i folkekirken, påstår sognepræst Torben Bramming i en ny bog.
– De bryder sig ikke hans direkte og klare tale om omvendelse, tro og mission. Det er alt for gammeldags og fundamentalistisk. Og de ser med skinsyge på hans store succes med at omvende muslimer.
Snart får han kærligheden at føle. Han overfaldes retorisk af sin kollega, Jesper Hougaard Larsen, der kalder ham ”perker”. Det bliver kun begyndelsen på den lange række benspænd, han udsættes for de følgende år, og som kulminerer i efteråret 2014, da han fratages sit levebrød af sin biskop, Tine Lindhardt.
Torben Bramming har fulgt hele sagen tæt og giver i ”Den forbudte dåb” en personlig og veldokumenteret skildring af hele forløbet. Alle detaljer afsløres, og der bliver sat navn og adresse på dem, der kritiseres. Og det er folkekirkens top, der langes ud efter:
– Biskopper, der er mere optagede af at beskytte deres kollega end at støtte en dødstruet migrantpræst.
– Domprovster, der aktivt kæmper for stor moskeer og aktivt modarbejder en kristen migrantuddannelse. Integrationskonsulenter, der bagtaler Massoud bag lukkede døre.
Og endelig en biskop, der er ude af stand til at finde midler til en beskeden deltidsstilling til Massoud, men samtidigt hyrer en fuldtidsspindokter til sig selv. Og i øvrigt ser igennem fingre med de racistiske udfald, Massoud udsættes for af sin præstekollega.
Bogen rummer barske anklager mod Folkekirkens top og rejser spørgsmålet: Er de herskende kredse i folkekirken overhovedet interesseret i muslimmission – eller ser de det som deres fornemste opgave at sætte en kæp i hjulet på den, der sætter livet ind på mission blandt muslimer?