Event i Vejle scorer høje point i fisk hos de unge

- Det kan ikke blive bedre, mener Mathias Markussen. Han arbejder som volontør på Cafébussen, hvor folk kan droppe ind til en kop kaffe og en snak om Jesus.
– Det kan ikke blive bedre, mener Mathias Markussen. Han arbejder som volontør på Cafébussen, hvor folk kan droppe ind til en kop kaffe og en snak om Jesus.

Der var masser af dans og lovsang. Der var gensyn med efterskolevenner og god forkyndelse på Event i Vejle sidste weekend. Temaet ’Breaking News’ var især godt for de yngste.

– Der er mange hundrede unge, som lovsynger Jesus, så det kan ikke blive bedre, siger flere af deltagerne på den kristne ungdomsweekend Event. I år foregik det på Rosborg Gymnasium i Vejle.

Jeg var med til Event lørdag aften sammen med mine to efterskolekammerater Filip Holm og Martin Johannes Rønnekjær Jensen.
Landstævnet Event bliver arrangeret af Indre Missions Unge. Det blev holdt for første gang i 1980, altså for 24 år siden. Deltagerne er fra 13-19 år.

Fire fisk + et brød

Jeg spurgte nogle af deltagerne, hvor mange fisk de ville give konferencen ud af fem. Nogle af de lidt ældre teenagere syntes, at indslagene med Breaking News var meget pædagogiske. Det var nok bedst for de yngste.
– Der er for mange børn, mener Jakob Bekgaard Bredtoft, og hans ven Christian Mejlvang Pedersen nikker. Alligevel giver Christian Event fire fisk ud af fem, og Christian giver det samme plus et ekstra brød oven i vurderingen.
– Det bedste er lovsangen og møderne, forklarer Jakob. Han gik på Sydvestjyllands Efterskole sidste år, imens Christian går der i år. Nu er Jakob på STX i Tarm på 1. g, og bor i Ølgod. Christian bor i Ikast, og de var begge på Event sidste år også. I år er de dog kun med for en enkelt aften.

Kan ikke blive bedre

– Det er et dejligt sted at være, siger Mathias Markussen, der er med som volontør fra Cafébussen. ”Der er en masse unge mennesker samlet om Jesus, og på en måde kan det ikke blive bedre”, fortæller han videre.
Mathias har arbejde som volontør i Cafébussen, som kører rundt forskellige steder i Danmark for at give folk en kop kaffe og en snak om Jesus. Cafébussen var også med til Event. Mathias har været til Event flere gange tidligere og bor i Århus.

Breaking News

Temaet for stævnet var ”Breaking News”, så der var små ”nyhedsudsendelser” imellem møderne.
Aldersgruppen er fra 13 til 19 år, men er man over 19, kan man stadig komme med fx som smågruppeleder. I år var der ekstra mange medhjælpere med. De var ledere i mange forskellige smågrupper, hvor folk fik snakket meget fortroligt med hinanden.
– Der er omkring 50 grupper inde i den her lille dagligstue, siger Mathias Christensen. ”Derfor gik vi også lidt udenfor for at kunne høre hinanden bedre,” forklarer han.
Mathias Nyborg Christensen fortæller, at der er 400-500 unge, som overnatter på Event. Men der er endnu flere, når man medregner dem, som ikke er der hele weekenden igennem.

Humøret var højt blandt deltagerne. Det betød meget for mange af deltagerne at gense deres efterskolevenner. Andre havde rosende ord om lovsangen, forkyndelsen og smågruppe-samlingerne.
Humøret var højt blandt deltagerne. Det betød meget for mange af deltagerne at gense deres efterskolevenner. Andre havde rosende ord om lovsangen, forkyndelsen og smågruppe-samlingerne.
50 smågrupper

Mathias Nyborg forklarer også, at der er ca. én medhjælper for hver femte deltager. Der er nemlig ca. 50 samtalegrupper, hvor der er op til 10 deltagere og én eller to smågruppeledere.
Det er hovedsageligt efterskoleelever fra kristne efterskoler, der deltager på lejren.
– Der var vist over ét hundrede fra en af efterskolerne her til Event, siger Mathias Nyborg Christensen. Han går på Indre Missions Børkop Højskole og er med som smågruppeleder. Børkop Højskole ligger ved Vejle, og de har et tæt samarbejde med Event.

Forkyndelsen i top

Lørdag aften var vi til møde med Simon Struntze, som læser teologi i Aarhus.
Han fortalte om, hvordan Jesus døde for vores gamle liv, sådan at vi kan leve i det nye liv med Jesus. Han snakkede også om, at det nye liv er som en gave, der ligger derhjemme og kan pakkes op, hvis vi har lyst. Simon fortalte også, hvordan han selv har oplevet Helligånden, og hvordan han virker, når vi lever i det nye liv.
– Jeg synes, at selve forkyndelses-delen af mødet var rigtigt godt, forklarer Filip. Jeg tror også, at det hele virker rigtig godt på den yngre gruppe, men måske knap så godt på de lidt ældre, fordi det med Breaking News er så over-pædagogisk.
Senere på aftenen sluttede vi besøget af med en koncert med gruppen Low Key in a Basement.
Event bliver arrangeret af Indre Missions Unge og anbefales blandt andet af Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Af Mathias H. Lanting