Hvem er egentlig de vise?

Barnlig tro overtrumfer al verdens visdom, mener Ole Bækgaard.

Det er på en gang løfterige og samtidig skræmmende ord, som vi hører Jesus udbryde i denne uges tekst.

Som overskrift står der i den autoriserede bibeloversættelse: ’Jesu fryderåb’, og det kan være svært at forstå, at Jesus priser Gud for, at han har skjult dette (Guds frelse i Kristus) for de ’vise og forstandige’, og i samme åndedrag glæder han sig over, at Gud har åbenbaret det for de umyndige, eller de barnlige sjæle! (som der står i oversættelsen: ’Den nye aftale’.)
Som det ofte er tilfældet, er det klogt at se lidt på sammenhæng og baggrund, når man umiddelbart støder på en lidt kryptisk tekst.

Ikke forkert at være klog

Med de barske ord hentyder Jesus dog ikke til, at det at være vis og forstandig er forkert. Men at mange mennesker er så ’kloge’ eller så forankrede i egen visdom, at de hindres af egen begrænsning i at kunne modtage troen på Gud og frelsen i Kristus – en manglende evne til at erkende, at livet rummer så uendeligt meget, som vi ikke forstår, og at vi på trods af intellekt og lærdom ofte må give op overfor de mange udfordringer, vi dagligt møder i form af problemer, sygdom, død og meget andet.
Jesus kom lige fra en vandring rundt om i Galilæa, hvor han mødte mange mennesker, der ikke ønskede nogen form for omvendelse.
De forhærdede sig, mente de kunne selv og havde nok i egen selvklogskab. Det er den slags vise og forstandige, Jesus tager afstand fra.
Men når han så samtidig fryder sig over, at gudsriget er åben for de umyndige, så er det, fordi han ønsker at fortælle, at adgangen til Guds rige ikke gives på grund af menneskelig klogskab, men alene ved hjertets barnlige tro og Helligåndens vejledning!
Tro er en gave som Gud giver til alle, der ønsker at tage imod den – de, der realistisk erkender egen afmagt og sætter sin lid til Jesus.
Derfor siger Jesus også i teksten: ’Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile’.

De sande forstandige

Man må vel med rette spørge, om ikke det er den, der kan erkende sin egen naturlige afmagt og behov for Gud, som er den virkelig vise og forstandige?
Apostlen Paulus siger i sit brev til korintherne (1.brev, kap.1), at Gud ikke ville, at mennesket via egen visdom skulle kunne kende ham, men kun gennem troen på ham ville kunne forstå og finde frelse!
Jesus siger til den højlærde Nikodemus, der opsøgte ham for at spørge om, hvordan han kunne blive et Guds barn, at han må ’fødes’ på ny og blive som et lille barn for at kunne komme ind i Guds rige!
Der er altså håb for alle, såvel de såkaldte umyndige, den lærde Nikodemus og de ’vise og forstandige’.

Giv plads til ’barnet’

Kan viden og lærdom virkelig blive en hindring for at kunne se Guds kærlighedstilbud og kunne forstå, at vi alle er Guds skabninger, at vores ’store’ visdom er for intet at regne mod Guds visdom, som Paulus siger til menigheden i Korinth?
Lad os give plads til det lille, umyndige barn, som jo bor i os alle. Lad os tage imod Jesu kærlige opfordring, såvel de ’kloge’ som ’de barnlige’, om at finde fred og hvile hos ham.

Søndagens tekst: Matt. 11:25-30

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede
25Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«
27Så fortsatte han: »Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.
28Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. 29Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.«