Skal jeg være bekymret for mine fantasier?

Hej Suh

Jeg har tit fantasier om, at jeg er kommet alvorligt til skade, og min familie står omkring hospitalsengen og græder og er bekymrede for mig. Det kan også nogle gange være fantasier om, at jeg er død, og andre sørger over mig og holder smukke taler om mig. Det er rimelig makabert, og jeg er bekymret for mig selv, om jeg fejler et eller andet. Kan du sige mig, om det er sygeligt, eller om der er en anden god forklaring på det?

Venlig hilsen
Den bekymrede

Kære Bekymrede

For at vurdere om noget er sygeligt, er man nødt til at se på konsekvenserne af det pågældende.
Overvej derfor, om dine fantasier evt. fylder så meget, at de forhindrer dig i at fokusere på dine daglige gøremål, eller om de fjerner dit fokus fra andre vigtige ting? Stjæler de din tid? Har de en tvangspræget karakter? Er det dig, der kontrollerer fantasierne – eller omvendt? Kan du fx selv stoppe fantasierne? Er det svært at skelne imellem fantasi og virkelighed?
Hvis dine svar på disse spørgsmål giver anledning til yderligere bekymring, så vil jeg opfordre dig til i første omgang at bestille en tid ved din læge og snakke med ham/hende om det.
Mange har dog fantasier i stil med det, du beskriver, uden at det er sygeligt. I stedet er det et udtryk for uopfyldte følelsesmæssige behov. Vi er jo fantastisk skabt, med ressourcer og evner som vi næppe endnu til fulde har afdækket, og noget af det vores system kan, er at kompensere og tilpasse sig i svære situationer. Hvis du derfor igennem det sidste stykke tid har gået og oplevet dig overset, tilsidesat eller afvist, måske netop af din familie, kan dine fantasier være dit systems måde at give dig det, du mangler! Det er ganske vist en pseudo-omsorg, men et stykke hen ad vejen virker det, for ligesom følelser i drømme kan være så virkelige, at vi kan mærke dem, selv efter vi er vågnet, på samme måde kan følelser i forbindelse med en dagdrøm eller fantasi også føles fuldstændig virkelige. Man kan sige, at du ved dine fantasier får et lille følelsesmæssigt fix, som for et stykke tid tilfredsstiller dit behov. Det er dog ikke en ægte omsorg, men netop en fantasi, så din udfordring er at finde ud af, hvordan du reelt kan få noget af den opmærksomhed, som du har brug for? Måske har du svært ved at bede om hjælp, eller række ud efter andre? Prøv alligevel, start med at gøre det overfor dem, du er allermest tryg ved. Lad dit mål være at få det, du har brug for i det virkelige liv – og ikke kun i fantasierne.

Hilsen Suh}