Andrae Crouch død

Andrae Crouch
Andrae Crouch

Andrae Crouch, en af gospelmusikken store sangskrivere, døde torsdag 72 år gammel efter et hjerteanfald lørdag. Han led også af kræft og sukkersyge.

Andrae Crouch var ordblind, men når han havde besvær med at formulere sig, tegnede han i stedet en bil eller hvad der nu mindede ham om ordet. Ikke desto mindre var hans sange fantastiske. Så kendte sangere som Michael Jackson og Madonna brugte ham, og hans sange blev brugt i bl.a. filmene ”The Lion King” og ”Farven Lilla”, som han blev nomineret til en Oscar for. Han opnåede syv Grammy’er i løbet af sin mere end 50 år lange karriere. Og han har en stjerneflise på Hollywoods Walk of Fame. Andrae og hans tvillingesøster Sandra Crouch boede i Los Angeles. De var begge præster i New Christ Memorial Church i Los Angeles-forstaden San Fernando.
”I dag er min tvillingebror, livmoder-mate og bedste ven gået hjem for at være sammen med Herren,” sagde Sandra Crouch til AP. ”Jeg prøvede at holde ham her, men Gud elskede ham mest.”
De var født i San Francisco, og Andrae skrev sin først gospel sang som 14-årig. Han var en af de mest kendte sangskrivere i 60’ernes og 70’ernes nye karismatiske Jesus-bevægelse. Blandt de snesevis af sange, han skrev, var ”The Blood Will Never Lose Its Power,” ’’My Tribute (To God Be the Glory)” and ”Soon and Very Soon”. Den sidste blev også sunget ved Jacksons begravelse.
Elvis Presley inspillede hans sang ”I’ve Got Confidence” i sit gospelalbum i 1972, og Paul Simon indspillede ”Jesus Is the Answer” i sit live-album i 1974. Crouch arbejdede også sammen med bl.a. Diana Ross og Ringo Starr. På hans 18. soloalbum ”The Journey” i 2011 medvirkede Chaka Khan, Shelia E., Take 6, Kim Burrell og Marvin Winans.
”Når jeg er færdig med en sang, takker jeg Gud for, at han fik mig igennem,” sagde han. ”Du er nødt til at blive ved og kende dit kald. Det er, hvad jeg har gjort hele mit liv. Jeg gik bare fremad.”