Jeg føler, jeg lader mig hundse rundt af min angst!

Kære Orla Lindskov

Når vi starter på det nye år, tænker jeg lidt med rædsel på, om det nye år for mig bliver lige så belastende som 2014. Jeg har døjet meget med sygdom; men også, og det er faktisk værre, synes jeg, jeg har døjet med angst. Jeg er lærer, kvinde og personlig kristen. Men jeg føler, at jeg lader mig hundse rundt af angst, så jeg næsten må skamme mig over at være en kristen. Jeg føler klart, at jeg i mit arbejde, og også ellers, ikke stoler nok på Gud. Jeg tror også, at denne afstand til Gud, denne mangel på tillid til Gud er med til at give mig angst. Jeg prøver at spille rollen med, at jeg har styr på det hele. Den rolle spiller jeg både i mit arbejde, og også overfor familie og venner. Du kan godt nok tro, det er hårdt. Jeg må tilstå, at jeg har forladt mig på mennesker og på min egen viden og kunnen. Men jeg føler, at jeg nu er ved at nærme mig bristepunktet. Jeg føler også, at mit liv nu er højst usikkert og uberegneligt. Måske vil min egen dygtighed, som jeg meget har satset på, en dag lader mig i stikken. Jeg føler, at jeg overfor alle har optrådt med maske på. Jeg frygter, at masken er ved at falde af. Sker det, så skal jeg til bare at være den, jeg er. Så skal jeg til at være den, jeg er uden maske. Det skræmmer mig, for jeg har helt glemt, hvordan det er bare at være mig selv. Jeg skriver, at jeg har døjet med sygdom. Det betragtes måske ikke som egentlig sygdom, for det er for højt blodtryk, nakkespændinger og heftig hjertebanken. Men det er ganske ubehageligt og meget generende.
Som det fremgår af mit brev, tror jeg, at jeg har erkendt og indset hoved-årsagen til min angst. Min psykolog har hjulpet mig med det. Men det betyder ikke, at jeg er blevet befriet fra angsten. Nu er det så, at jeg har brug for at opleve Helligåndens virkelighed og dens forløsende og bærende kraft. Vil du gennem din forbøn og eventuelt gennem en salvedug være mig behjælpelig med at nå dertil?

Venlig hilsen
”Kate.”

Kære ”Kate”

Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig, og jeg har med det samme sendt dig en salvedug og er gået i forbøn for dig. Jeg vil også skrive lidt til dig om Jesus Kristus og vores angst. Hermed ment, hjælpen fra Jesus Kristus til vores angst. Angsten er vel nok en af menneskehedens største plager, om ikke den største. Jeg vil derfor gerne sige lidt om, hvad Gud og Guds ord siger os om angsten.
Først vil jeg slå fast, at alle mennesker kender angsten. Angsten har mange former: Angst for mennesker, angst for ting, angst for fremtiden, angst for sig selv, angst for livet, angst for døden, angst for Gud, og som i dit tilfælde: Angst for at være dig selv, altså den, du er uden maske. Ordet angst betyder noget, der er snævert, indsnævret. Angst er således noget, der indsnævrer vores liv, noget som trykker os. Angst er også noget, der forstyrrer os i vores dagligdag. Om oprindelsen til denne forstyrrelse taler en af de første sider i Bibelen: – Nemlig om Adam og Evas ulydighed mod Gud:
– Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig mellem havens træer. Gud Herren kaldte på Adam: ”Hvor er du?” – Og Adam svarede: ”Jeg hørte dig i haven og blev bange, – – -. ” Her kom afstanden til Gud ind over menneskeslægten ved Adam og Evas ulydighed. Det ser altså ud til, at befrielse fra angst, eller et liv i angst, måske kan hænge sammen med, hvor nært vi lever ved Gud, eller hvor langt vi er fra ham. Det er også det, du selv er inde på i dit brev. Vi skal lægge mærke til, at Bibelen næsten alle steder handler om freden med Gud. Og i den fred finder vi fjernelsen af vores angst. Det er nok ikke tilfældigt, at ordene: ”Frygt ikke” står 366 gange i Bibelen. På den anden side må vi heller ikke forstå det sådan, at vi, mens vi lever her på Jorden, kan nå den fuldstændige befrielse fra angst og frygt. Selv Jesus oplevede angst. Natten i Getsemane var en nat fuld af angst og nød. Også Paulus siger, at han har oplevet angst. I Bibelen finder vi altså også angsten ved de største Guds mænd. Men Paulus, der skriver meget om sin egen angst, kan på trods af angsten triumfere i Romerbrevets 8. kapitel og skrive: – ”Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? – Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? – – – Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Det betyder, at vi som kristne kan blive ramt af angst. Men det betyder også, at vi har et tilflugts-sted, hvor vi kan flygte hen med vores angst, før den bliver ødelæggende. Vi kan fra gang til gang blive færdige med angsten. Vi har jo Jesus Kristus bag os og Gud vores Fader ved siden af os. Sådan ser jeg det. Faren for os mennesker består i, at vi stirrer os blinde på angsten i stedet for at se hen til ham i bøn, som har overvundet verden og dermed også vores angst. Men ofte opfører vi mennesker os, som om vi er forældreløse, og som om alt afhænger af os selv og af andre mennesker. Vi glemmer hjælpen fra vores himmelske Fader og fra hans søn, Jesus Kristus.
Gud ønsker nemlig for os, at vi oplever Helligåndens virkelighed som den bærende kraft, der bærer os gennem angst og ind til Gud. ”Kate” – det ønsker Gud også, du skal opleve, så det vil jeg bede om for dig.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov.