Religion eller relation?

s.23 Danmark... øverst højre Søndergaard, Torben_2014For et par år siden var jeg i et TV-program på DR2, som hed ”de 3 bud”. I programmet var der udover mig, som repræsenterede kristendommen, en kendt jøde og en kendt muslim.

Efter programmet sidder jeg i DR´s kantine med muslimen og snakker om vores tro. Jeg spørger hende: ”Fortæl mig om din tro, og hvad du oplever med Gud.”
Hvorefter hun svarer, at det føles så rigtigt, når hun går i moskéen og læser i Koranen. Jeg siger igen: ”Fortæl mig mere om det. Fortæl mig om, hvad du oplever med Gud? Hvordan han taler til dig?” Hvortil hun svarer det samme, nemlig at det føles rigtigt, når hun går i moskéen og læser i Koranen. Jeg bliver ved med at spørge ind til hendes oplevelser med Gud, men får hver gang det samme svar. Til sidst spørger hun så mig: ”Fortæl mig, hvad du oplever med Gud?”
Hvortil jeg begynder at fortælle om mit liv med Gud. Noget hun aldrig før havde hørt. Ja, det ender faktisk med, at jeg sidder med hende i 1,5 time og fortæller om mine oplever med Gud og om evangeliet.
Denne dag så jeg så tydeligt, at det, hun troede på, bare var en religion. Ja, selvom hun var kendt som en radikal muslim, så var det ikke andet end en religion. Og det eneste, det kunne tilbyde hende, var, at det ”føles rigtigt”.
Men Jesus kom ikke med en religion. Han kom, for at vi kunne kende og vandre med ham.
Men hvad med dig? Hvad med ”kristne” i vort land? Er det bare en religion?
Når jeg skriver denne klumme, er det kun en time siden, at vi så en mand møde Gud, idet han falder i gulvet, hvor han bliver udfriet, døbt med Helligånden og taler i tunger. Mens han ligger på gulvet får han også et syn, hvor han ser Jesus på korset, og han oplever den smerte, som han har forvoldt Jesus ved sine handlinger. Bagefter bliver han døbt i vand, og han er nu forvandlet for altid.
Denne mand var kommet i kirken hele sit liv. Men for ham havde det indtil i dag også kun været en religion. Ja, han kunne indtil i dag også kun sige, at det ”føles rigtigt”, når man spurgte ind til hans liv med Gud.
Jeg vil ønske, at så mange flere i vore kirker vil vende sig væk fra religionen og virkelig få en relation med Gud, Jesus og Helligånden. Ja, så skal vort land nok blive forvandlet.