Toronto-præst besøger Nexø

Den 8. marts får Nexø Frikirke besøg af John Arnott, grundlægger af Catch the Fire menigheden i Toronto og medstifter af det globale Partners in Harvest netværk.

John Arnott
John Arnott

– Vi er meget glade for, at John Arnott har mulighed for at lægge vejen forbi Nexø til marts. John har en stærk tjeneste og en spændende historie. Sammen med bl.a. Randy Clark er han blevet brugt af Gud til at sprede en åndelig fornyelse med budskabet om Faderens kærlighed som det helt centrale, siger menighedens præst, Hasse Falk Jakobsen.
Siden sin begyndelse i 1994 har Toronto-fornyelsen forplantet sig til store dele af verden på tværs af kirkeskel. Efterfølgende blev netværket Partners in Harvest etableret, og det tæller i dag omkring 10.000 menigheder, heriblandt Nexø Frikirke med fokus på mission og åndelig fornyelse.
Arnott medvirker også på en konference i menighedsplantningen “The River” den 6.-7. marts i Malmø.