Det er troen, der skal bekæmpe det værste i religion
Efter jeg i sidste uge skrev, at kristne bør være solidariske med muslimer, når det gælder forhånelser af Gud, er jeg blevet mødt af en lavine af kritik på Facebook. Flere kristne mener, at det er et knæfald for en falsk religion, der bør kritiseres noget nær nådesløst. Lad mig præcisere: jeg skrev, at kristne bør være solidariske med muslimer, ikke islam.
Min pointe var, at det er umuligt at få muslimer i tale om islam, hvis man forhåner sin egen Gud. Samtalen med muslimer starter med respekt for vor egen Gud.
Jesu kærlighed på korset selv til sine fjender og bødler, er tilsyneladende ikke noget moderne vestlige kristne kan bruge til særligt meget. Det bliver opfattet som pladderhumanisme. Måske vestlig kristendom har mistet forståelse for, hvad kristen kærlighed er, og troen på den.
De sidste par dage har jeg læst beretninger om kristne, der er blevet halshugget af ISIS, fordi de ikke ville konvertere til islam. Selv helt små børn sagde, at de elskede Jesus så meget, at de hellere dø end at blive muslimer. Det er tankevækkende, at disse kristne med kniven på struben vælger at gå i døden af kærlighed til Jesus frem for et liv uden ham.
Hvor kommer den dybe kærlighed fra? Den kommer fra Jesus selv, som har elsket os mennesker først. På korset. Det er en dyb taknemmelighed over kærlighed og en bekræftelse af den gennem martyriet, som kirkens grundvold er på bygget på. Samtlige af Jesu disciple, på nær én, blev martyrer. Det var deres kærlighed og blod, som fik kirken til at vokse. Intet, selv ikke døden, kan skille os fra Kristi kærlighed, som Paulus skriver.
Overalt i Irak og Syrien ser vi nu denne type kristen tro, som vi ellers kun plejer at læse om i kirkehistorien. Fordrevne kristne, der sidder i flygtningelejre, og hvis nærmeste er myrdet af ISIS, mister ikke troen på Jesus, men sætter kors op på teltene. I det helvede, som de lever i, tror de stadig på korsets sejr. Til gengæld fatter disse kristne ikke, hvorfor så mange i Vesten ikke vil leve efter det, som de er villige til at dø for.
Måske er det på tide, at vi i her i Vesten reviderer vores opfattelse af kristen kærlighed og korsets kraft – og ikke mindst vores midler i kampen mod islamismen. Det er troen, der skal bekæmpe det værste i religion.
