Kæmper for kirken i Tønder

S. Lydia Timmermann fortalte i TV Syd om kampen for at bevare kirken i Tønder.
S. Lydia Timmermann fortalte i TV Syd om kampen for at bevare kirken i Tønder.

Den katolske Kirke i Danmark har planer om at lukke flere kirker på grund af dårlig økonomi. Men nu har katolikker i Tønder startet en underskriftindsamling til fordel for den lokale kirke.

Borgerne i Tønder bakker op om aktionen, og Søster Lydia Timmermann, der er pastoralassistent i Hellig Kors Kapel i Tønder, takker for støtten. Hun fortalte om vigtigheden af at beholde ’Guds hus’ i TV Syd sidste tirsdag. Foreløbig har man indsamlet 427 underskrifter mod lukningen af kirken. Også den katolske kirke i Haderslev er lukningstruet.