Riskjær skabte røre om Kristendemokraterne

Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen

I sidste uge fik Kristendemokraterne et tiltrængt løft i mediernes omtale, da det kom frem, at Klaus Riskær Pedersen var interesseret i at opstille.

Et af KDs store problemer er netop, at det ikke omtales i medierne og ikke inviteres i studiet, ligesom det ofte sker med de to nye partier, Alternativet og Nationalpartiet. Selvom KD er opstillingsberettiget og har lige så stor opbakning.
Men pludselig kom KD i medierne. Dog ikke på den måde, man selv havde ønsket. Men et gammelt ord siger, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Og Klaus Riskjærs korte interesse for partiet gjorde det pludselig interessant igen.
Riskjær fremstiller det, som om partiet henvendte sig til ham. Sandheden er nærmere, at det tidligere Venstre-medlem af Europarlamentet forgæves havde henvendt sig til de andre mulige partier – Socialdemokratiet, Konservative, Alternativet – og nu prøvede han så KD. I kristne kredse er der ofte en større åbenhed overfor (omvendte) syndere, og Riskjær var nu klar til at gå imod abort, selv om han tidligere havde udtalt sig for, og endda mente, at fædre til børn af løse forbindelser skulle have ret til en ”juridisk abort”.
Selv om bestyrelsen i Københavns storkreds var åben for samtaler med Riskjær, blev det dog hurtigt klart, at formanden for partiet og forretningsudvalget var imod, og at en godkendelse ikke ville gå igennem HB.
Herefter vendte Riskjær 180 grader og erklærede sig igen som tilhænger af abort, ligesom han med en ed udtrykte i pressen, citat: ”Jeg kan fandeme ikke stille op for KristenDemokraterne.”
Nej, det havde han nok ret i.

Bedstefar var præst – faderen kulturradikal – selv blev han liberalist

Riskjærs bedstefar var pastor Edvard Pedersen, og hans far var med til at stifte modstandsgruppen Churchill-gruppen i Aalborg under 2. verdenskrig. Senere blev hans far en utraditionel erhvervsmand, der bl.a. stod bag udstillinger med moderne kunst.
Han var kendt som ventreorienteret kulturradikal, og det var derfor overraskende, at hans søn af første ægteskab, Klaus Riskjær, meget hurtigt i sin karriere markerede sig som super-liberal og en benhård erhvervsmand, der forsøgte at overtage magten i forskellige virksomheder. Åbenbart var han en kynisk pengemand – blottet for moral.
Midt i 1980’erne var Riskær medstifter af den københavnske tv-station Kanal 2, herefter TvDanmark. I 1989 blev han valgt til Europaparlamentet for Venstre med store personlige stemmetal. Men han blev indhentet af sin meget tvivlsomme forretningsvirksomhed, og hans parlamentariske immunitet blev ophævet, så han kunne retsforfølges.

Bedrageri for milliarder

I 1992 erklæredes han og hans Krepco Holding A/S konkurs. Forud havde han i få måneder ejet De Bergske Blade, som han tømte for værdier og derefter solgte til bl.a. Berlinske. I 1995 blev han af Bagmandspolitiet tiltalt for mandatsvig, skyldnersvig og ulovlige aktionærlån. Byretsdommen fra den 9. december 1998 lød på to års betinget fængsel, men den 23. november 2000 skærpede Østre Landsret dommen til to et halvt års betinget fængsel.
Den 12. juli 2002 blev han ved en domstol i Paris i Frankrig idømt tre års fængsel, heraf et års ubetinget samt idømt en bøde på 150.000 Euro. Riskær blev ved retten i Paris fundet skyldig i skyldnersvig og for at have tømt det franske ejendomsselskab CIF for 1,4 milliarder kroner. I 2005 blev han tiltalt for bedrageri i forbindelse med salget af Cybercity og de økonomiske forhold omkring familiefonden, og i marts 2007 blev han ved Københavns Byret idømt 7 års ubetinget fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og mandatsvig. Østre Landsret nedsatte dog straffen til 6 års fængsel i 2008.
Trods dommene fortsatte Riskjær med at føre sig frem i offentligheden, fx i Billed Bladet, Se&Hør, som tv-vært i Hyret eller Fyret på TvDanmark. I 2006 oprettede han partiet Opstillingslisten. I 2008 optrådte han i en dokumentarfilm på TV2 om hans tilværelse og sagen fra byretten i 2007. Senest har han i 2014 medvirket som gæst på Paradise Hotel.
Riskær har været gift to gange og har to sønner fra første ægteskab – samt tre børn uden for ægteskab.
I KD ånder de fleste nok lettet op, efter at han har opgivet at blive opstillet for partiet.