En tur i den friske luft er godt for humøret

Kære Suh.
Jeg oplever, at jeg med jævne mellemrum får nogle ”dyk”, altså dage, hvor jeg bare er i virkelig dårligt humør og ikke kan overskue at snakke/være sammen med andre.
De dage, hvor jeg har det sådan, isolerer jeg mig mest, nogle gange er en sygemelding nødvendig, andre gange ikke, men det primære er, at jeg ikke rigtig kan gennemskue, hvad der udløser de dårlige dage – og heller ikke rigtig ved, hvad der virker bedst, at trække mig ind i mig selv, som jeg mest gør, eller at tvinge mig selv ud blandt andre?
Nogle gange erfarer jeg nemlig, at det er det sidste, der skal til, men andre gange er det bare helt opslidende.
Jeg har tænkt på, om det bare kan være hormonelt? Og at der derfor bare ikke er noget at gøre ved det?
Venlig hilsen K.

Kære K.
Hvis du gerne vil afdække, hvilket mønster der er i forekomsten af de dårlige dage, er du nødt til at gå lidt analytisk til værks.
Brug en kalender og notér med nogle enkelte sætninger, hvad du har på programmet de forskellige dage. Skriv et par ord om, hvad der er sket rent praktisk, samt om hvordan du har haft det følelsesmæssigt. Notér også ned, om det er en god dag eller en dårlig dag.
Giv evt. dagen karakterer fra 1-3, 1) hvis det har været en god dag, 2) hvis det har været midt imellem og 3), hvis den har været rigtig slem. Det behøver ikke at tage mere end 5-10 minutter og kan med fordel gøres, inden du går i seng. Hav evt. kalenderen liggende ved din seng og gør det til et fast ritual.
Der er naturligvis nødt til at gå nogen tid, før du kan afdække, om der er et fast mønster, men typisk efter 2-3 mdr. vil du kunne ane et mønster, hvis der er et.
Det kan sagtens være, at dit humør svinger op og ned med din biologiske cyklus. Nogle kvinder er meget mere påvirkede af deres biologi, end de er klar over, og det kan i sig selv være en lettelse at indse, at noget af ”det dårlige humør” simpelthen skyldes hormoner. Det fratager kvinden for skyld over at have fået det dårligt, men minder også om, at det jo går over af sig selv igen.
Til gengæld fratager det IKKE kvinden for at håndtere det dårlige humør ansvarligt, og det er altså desværre ikke i orden at lade sin surhed og galde gå ud over kollegaer, mand og børn, bare fordi ”man ikke kan gøre for det”.
I stedet må man finde ud af, hvordan man tager bedst hensyn til både sig selv og til andre, mens det står på. Det kan fx være, at man i den periode har brug for at være mere alene eller tage mere ud af huset. Det kan man som regel lave gode regler og aftaler omkring.
Som du selv har erfaret, er det forskelligt, hvad man har mest brug for, når man har det sådan, og der kan ikke sættes regler op for, hvad der er det entydigt rigtige at gøre. Du er derfor nødt til at gøre dig det besvær at mærke efter og vurdere fra gang til gang, hvad der mon er mest gavnligt for dig i den dårlige periode.
Selvom det skulle skyldes primært biologi, så kan du stadigvæk gøre noget aktivt for at tage toppen af det dårlige humør. Det er bl.a. videnskabeligt påvist, at motion har en effekt i forhold til tristhed og manglende energi, uanset om det skyldes sociale eller biologiske årsager. Derfor, selvom det måske ikke står øverst på ønskesedlen, når humøret er skidt, så beslut dig for at gå en tur på 20-30 min. Lyset fra solen – også selvom den gemmer sig lidt bag eventuelle skyer – har en energigivende effekt i sig selv.
Du kan også prøve at observere, hvad der er kernen i din tristhed/dårlige humør. Er der måske nogle ting/emner, der typisk dukker op, når du er nedtrykt? Overvej om du skulle få gjort noget mere aktivt ved disse emner, da det muligvis er trykket fra disse, der er katalyserende for et par dårlige dage, når energien i forvejen er lidt lav.
Hilsen Suh