Ny fagkonsulent til fattigdomsbekæmpelse i Danmission

s2_Stine Baltzer Madsen foto32-årige Stine Baltzer Madsen er fra 1. juni ansat som fagkonsulent for den folkekirkelige organisation Danmission, der arbejder med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark.
Stine Baltzer Madsen vil have fokus på monitorering og rapportering i forbindelse med programmet Det Arabiske Initiativ, der har til formål at skabe grundlag for dialog, forståelse og samarbejde. Desuden vil den nye konsulent blive tilknyttet det Danida-støttede arbejde, Danmission har i Mellemøsten.
Stine Baltzer Madsen har læst udviklings- og Mellemøststudier på henholdsvis Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Efterfølgende har hun arbejdet med menneskerettigheder og udviklingsarbejde, senest som konsulent hos INKA Consult.
Hun bor i København sammen med Kasper. Parret har datteren Alba på 11 måneder.