PET gav forkerte oplysninger om terror-indsatsen ved synagogen

s.4 mfredPET-chef Jens Madsen trådte tilbage få timer før et pressemøde i Justitsministeriet onsdag den 6. maj. Her kritiserede justitsminister Mette Frederiksen PET’s håndtering af terrorhandlingerne i København i februar.
PET-chefen havde givet urigtige oplysninger til statsministeren. Derfor udtalte Helle Thorning-Schmidt nogle dage efter terrorangrebet, at politiet havde skærpet sikkerheden ved synagogen i Krystalgade straks efter angrebet på Østerbro. I virkeligheden gik der næsten fire timer fra det første skud faldt, til politiet dukkede op ved den jødiske konfirmationsfest. Justitsministeren betegner dette ’selvsagt ikke tilfredsstillende’.
Formanden for det jødiske samfund, Dan Rosenberg Asmussen, er enig i kritikken. Flere af gæsterne ved konfirmationen havde undret sig over, at der ikke var politi til stede allerede ved festens begyndelse. Faktisk havde trossamfundet samme dag ringet til PET for at gøre opmærksom på, at der var konfirmation fra kl. 19.