Tidligere kirkeminister Manu Sareen er nu ude af Folketinget

s2_220px-Manu_SareenDen tidligere kirkeminister Manu Sareen (Radikale Venstre) mistede ved folketingsvalget 18.6. sin plads i Folketinget.
Som kirkeminister huskes Manu Sareen især som den, der med stort engagement indførte de omstridte homofile vielser. Det førte til ekstra mange udmeldelser af Folkekirken i 2013. Han har også som kirkeminister været aktiv for at lukke flere kirker.
Som ligestillingsminister har han mest markeret sig i debatten om ’kvindekvoter’. Manu Sareen er også børnebogsforfatter og foredragsholder. Privat er han far til tre, men skilt fra børnenes mor.
De Radikale fik et katastrofevalg og mistede 9 ud af 17 mandater.
Ida Auken (tidl. SF) var en af de heldige, som blev valgt. Hun markerede før valget, at hun er uenig i de Radikales krav om forbud mod drenges omskærelse. Et forbud vil ramme jøderne i Danmark, hvoraf mange vil være nødt til at emigrere pga. deres religion.