Tanker om Oase-højskole tager form

Skal Dansk Oase også have en højskole, ligesom man i dag har en velfungerende efterskole?

Det mener efterskoleforstander Jakob Christensen, Tommerup.
Sidste år var han med på et seminar på SommerOase, hvor flere af de ”gamle” fornyelsesfolk nævnte den gavn, fornyelsen havde haft af Vejen Højskole Kibbutz. Dén tænkte Jakob lidt over.
– Ja, tænkte jeg, selvfølgelig skal Oase have sin egen højskole. Jeg mødte Keld Dahlmann på vejen og nævnte ideen for ham. ”Skriv en mail til lederskabet”, foreslog han.
Det gjorde jeg så. Og de syntes idéen var så god, at vi skulle arbejde videre med det. Et udvalg blev nedsat bestående af Thomas Zabriskie, Martin Gräs Lind, Karsten Bach og mig selv som tovholder.
Den 8. maj fik vi mulighed for at fremlægge idéen mere grundigt for lederskabet, og herefter blev det et Oase-projekt.
Tirsdag fremlagde vi tankerne på lærerværelset, og nu skal der arbejdes mere seriøst med projektet i det kommende år.
Nu skal det afprøves, om der er folkelig opbakning. Jeg forestiller mig, at vi forsøger at opbygge en støttekreds og gør tanken kendt på bl.a. Facebook, fortæller Jakob Christensen.
Han forestiller sig, at der først skal afprøves nogle pilotprojekter af kortere varrighed, før man starter en helårs højskole.

På Rudehøj?

– Hvor skal det være?
– Det kunne fx starte her på Rudehøj Efterskole i lejede lokaler, hvis der er kapacitet til det.
Det kunne være gavnligt for begge parter. Og man kunne forestille sig, at de ældste efterskoleelever gled over i en højskole.
Men ellers forestiller jeg mig, at skolen skal ligge et sted mellem Århus Valgmenighed, Silkeborg Oasemenighed og Rudehøj.
– Hvilken slags skole?
– Man kunne forstille sig, at forårsholdet var lettere, og efterårsholdet mere seriøst, ligesom en bibelskole.

En konkurrent

– Men det vil jo blive en konkurrent til de nuværende kristne højskoler og bibelskoler?
– Det vil det nok, ja. Men jeg tror, der er så mange unge nu på SommerOase, at der vil være nok til et hold på mindst 24 elever (som loven kræver).
– Men er de andre højskoler da ikke gode nok?
– Jo, de er gode nok til det behov, som de skal dække. Men jeg tror, de unge på 17-25 år, der kommer i Oase vil have gavn af at komme på en Oase-skole.
– Flere af de andre højskoler har problemer med at skaffe elever nok…
– Ja, men jeg mener, der er så meget gods og så megen folkelig opbakning til bevægelsen, at det vil kunne bære en højskole.
Hvis vi ser på historien, og hvis vi ser 50 år frem, så skal vi have skoler for at kunne påvirke samfundet og kirken. Det er fint med én efterskole som Rudehøj, men det er ikke nok.
De grundtvigske skoler er jo et eksempel på, hvordan det forandrede Danmark. Mange vil i dag kalde sig grundtvigianere, selvom deres kundskab om, hvad det egentlig vil sige, måske ikke er stor, forklarer Jakob.
– I dag har højskoler ikke samme søgning som dengang…
– Nej, men jeg tror på idéen. Behovet er der. Når mange højskoler er i krise, skyldes det, at de ikke er tydelige om, hvad de står for. Dansk Oases højskole skal være klar i spyttet og undervise om grundlæggende bibelkunskab og udfordre eleverne.
– Kunne man forestille sig et samarbejde med en af de andre kristne højskoler?
– Nej, det tror jeg ikke. Det vil give interessekonflikter. Så skulle man tage nogle unødvendige hensyn. Man skal have sit eget sted. Helst 40 hektar flad jord.