Gaza-krigen forhindrede et katastrofalt terrorangreb

Israels ’Operation fast klippe’ sidste sommer hindrede ifølge en ny rapport et stort angreb mod civile.

Israel ønskede ingen krig i Gaza i sommeren 2014. I virkeligheden afværgede den en katastrofe, som kan sammenlignes med overraskelseskrigen under Yom Kippur i 1973. Men fremstillingen af krigen i medierne var helt forkert.

Dette er indholdet i en ny rapport fra tænketanken Jerusalem Center for Public Affairs (JCPA). Rapporten er redigeret af den kendte pressemand Hirsh Goodman, som nu er forsker ved Tel Aviv universitet. Rapportens anden redaktør er leder i JCPA, Dore Gold, som for nylig blev udnævnt til direktør i Udenrigsministeriet i Jerusalem. Rapporten indeholder artikler af Alan Baker, David Benjamin, Jonathan D. Halevi og Daniel Rubenstein.

Dramatisk beskrivelse

Rapporten giver en dramatisk beskrivelse af den katastrofe, der var under opsejling, men som blev standset af ”Operation fast klippe”. Det var en 50 dage lang krig, som startede den 8. juli 2014.
– Hvis denne krig ikke var kommet, ville det have været en katastrofe, sagde Hirsh Goodman på pressekonferencen.
Hamas havde bygget 32 tunneler fra Gaza til Israel. Hundredvis, om ikke tusindvis, kunne strømme gennem tunnellerne for at nedslagte civile og det redningsmandskab, som kom til undsætning om natten. Terroristerne ville have været væbnet med maskingeværer, granater og håndvåben. De ville have angrebet hjem og civile.
Mens terroristerne gik til angreb mod jødiske samfund langs grænsen til Gaza, skulle Hamas starte et voldsomt angreb med langtrækkende raketter, som ville have ramt Israels byer, havne og flyvepladser. Desuden ville Hamas sandsynligvis have forsøgt at få terrorister ind med hangglidere, så de kunne nå mål langt inde i Israel. Hamas havde også frømænd, som kunne komme ind i Israel under det spektakulære angreb, som blev afværget på grund af krigen i 2014.
Dette var den potentielle Hamas-version af Yom Kippur-krigen i 1973, da Egypten og Syrien lancerede angreb i Sinai og Golan. Men dengang var det en krig, som blev udkæmpet på slagmarken. Her var det Israels byer og civilbefolkningen, som skulle have været slagmarken, fremgik det på pressekonferencen.
Goodman sagde på pressekonferencen i Jerusalem, at et sådant Hamas-angreb for altid ville have givet Israel et ar.

Hamas’ afledningsmanøvre

Hamas blev tvunget ind i en samarbejdsregering med PLO, og den såkaldte ”Kerry-plan” var ovre den 14. maj 2014.
Det var økonomiske vanskeligheder og politiske problemer, som avslørede og satte en stopper for Hamaledelsens hemmelige angrebsplaner. Egypten lukkede tunnelerne til Gaza og ramte dermed Hamas’ ”skatteindtægter” på smugling. Hamas kunne ikke betale 42.000 tjenestemænd. Arbejdsløheden var på 46 procent, og bruttonationalproduktet mindre end fire dollar per dag per person.
Folk gjorde oprør mod Hamas-regimet. De forsøgte derfor at vende opmærksomheden bort fra sig selv ved sporadisk at skyde raketter mod Israel og bruge tunnelerne til at kidnappe israelere. Dynamikken tog ny fart, da Hamas kidnappede og dræbte tre israelske teenagedrenge i Judæa i sommeren 2014. Situationen blev eksplosiv, blandt andet med oprør på Tempelpladsen. Israel gennemførte arrestationer for at standse terroraktiviteten. Den 7. juli affyrede Hamas 68 raketter mod Israel, inklusive ørkenhovedstaden Beersheba. Den 8. juli fór raketterne mod Tel Aviv. Krigen var i gang.

Voldsom ild

Terroristerne i Gaza skød i alt 4.258 raketter og utallige granater mod Israel. Israel gik til modangreb for at standse raketterne.
– 74 israelere blev dræbt i krigen. Hvis ikke antimissilbatteriet Iron Dome (jernkuppelen) havde nedskudt 735 raketter fra Gaza, ville de israelske tabstal havet været langt højere, skriver Goodman og Gold i rapporten ”The Gaza War 2014 – The War Israel Did Not Want and the Disaster It Avertet” (Gaza-krigen 2014 – Krigen Israel ikke ønskede og katastrofen den afværgede).
Hvis Hamas havde accepteret våbenhvileforslaget fra Egypten den 15. juli, ville antallet af dræbte palestina-arabere have været 200 personer. Men Hamas gik først med til en våbenhvileaftale den 27. august. Da var 2.100 arabere dræbt. Ingen ved, hvor mange af dem, som var ’menneskelige skjolde’. På pressekonferencen kom det frem, at først da Israel ramte centrale Hamas-ledere, gik de med til en våbenhvile. Hamas bekymrede sig nemlig ikke om civilbefolkningen.
– Hamas fik tilbud om fred, men de ville ikke have nogen våbenhvile, sagde tidligere direktør i Strategi-ministeriet Yosef Kuperwasser.
Mens FN påstod, at omkring 72-84 procent af de dræbte arabere var civile, fremgår det af rapporten fra JCPA, at antallet af civile ofre er mindre end 50 procent. Forskellen skyldes formodentlig til dels udregningsmodellen. Hvis ingen anden terrororganisation hævdede, at det var deres folk, som var døde, blev de regnet som Hamas-ofre.

Civile ofre

Hamas havde planlagt at trække israelske styrker ind i de tætbefolkede områder. Det kunne have ført til store tab af israelske soldater og civile i Gaza. Dermed ville Hamas have fået en dobbel gevinst, nemlig både nedslagtingen af israelske soldater og verdens støtte, når palæstina-arabiske civile blev dræbt.
Men ifølge Hirsh Goodman forregnede Hamas sig. De israelske landtropper lod sig ikke lokke særlig langt ind i Gaza. 72 procent af skaderne skete indenfor godt 3,2 kilometer fra Israels grænse. Det var nemlig et vigtigt mål for israelerne at få ryddet op i netværket af tunneller.
Israel ramte terrormålene med stor præcision. Goodman påpegede, at på den ene side af en bygning hang vasketøjet til tørre, mens facaden på den anden side var revet af, for der var terroristerne. Hamas gemte både soldater og våben under sygehuse, moskeer og FN-bygninger.
Israel sendte advarsler i form af både flyveblade, sms’er og tomme varslingsraketter, som larmer, men ikke ødelægger. Man ønskede, at varsle folk om, at de måtte ud af husene, før de blev ødelagt.
– Men Hamas nægtede de civile at følge Israels anmodning om at fjerne sig. Israel var nødt til at udvælge sig fjendtlige mål, især raketter. Her var der ingen tid at spilde, fordi terroristerne hurtigt kan affyre raketter, som rammer mål i Israel, sagde advokat David Benjamin på pressekonferencen.
Han påpegede, at mens krigen foregik, sendte Israel mad, medicinsk udstyr og brændstof til Gaza af hensyn til befolkningen.
I rapporten henvises der til, at USAs militære stabschef Martin Dempsey den 6. november 2014 sagde, at Israel var gået ekstraordinært langt for at begrænse skaderne og hindre tab af civile liv i Gaza.

Hamas fik støtte fra Iran

Under pressekonferencen på Jerusalem Center for Public Affairs i Jerusalem kaldte Lenny Ben-David krigen i Gaza for asymmetrisk. Når Israel nedskød raketter, gik Hamas over til selvmordsbomber. Han påpegede også, at Hamas forsøgte at affyre så mange raketter på en gang, at Iron Dome ikke kunne klare at skyde dem ned. Videre sagde Ben-David, at Iran sendte alt fra cement til våben til Hamas i Gaza.