Amerikansk litteratur-professor forelæser på MF i Aarhus

s5_MF i AarhusTorsdag den 1. oktober om eftermiddagen forelæser den amerikanske professor i litteratur, Gene Edward Veith Jr. på Menighedsfakultetet i Aarhus.
Professor Veiths første forelæsning handler om sakramenterne og hvordan de kan hjælpe mennesker med at finde svaret på livets mysterier. Efter kaffepausen handler det om forudbestemmelsen, dvs. tanken om, at Gud på forhånd skulle have udvalgt den enkelte til frelse eller fortabelse. Hvad siger den lutherske lære? Og hvad betyder det for den kristne i dagligdagen og i forhold til discipelskab?
Gene E. Veith Jr. har været professor i litteratur ved Patrick Henry College i Virginia. Han har også været kulturredaktør ved World Magazine og professor i engelsk ved Concordia University i Wisconsin. Han har skrevet en række bøger om emner inden for kristendom og kultur, klassisk uddannelse, litteratur og kunst. På dansk findes bøgerne ‘Evangeliet genopdaget’ og ‘Hellig hverdag’.
Entré 100 kr, – studerende deltager gratis. Tilmelding er ikke nødvendig. Forelæsningen arrangeres af Indre Missions region Aarhus, IMU, Aarhus Bykirke og Menighedsfakultetet.