Inspirationsdag i Kollund for Kvindernes Internationale Bededag

s5_intbedDen økumeniske Kvindekomité holder inspirationsdag lørdag eftermiddag den 31. oktober på Mariagården i Kollund for at forberede Kvindernes Internationale Bededag den 4. marts 2016.
Hvert år udarbejdes et fælles materiale til dagen af en gruppe kvinder fra et bestemt land. I 2016 drejer det sig om Cuba. Der vil blive fortalt om landet og udarbejdet forslag til aktiviteter, gudstjenesteforløb og bedeemner.
Når kvinder samles rundt omkring i verden på Bededagen, bruger de alle grundlæggende det samme materiale.
Inspirationsdagen er en åben indbydelse til alle kvinder uanset kirkeligt ståsted til at hente gode ideer til Bededagen i 2016.
Mariadøtrene vil orientere om deres fællesskab som første punkt på dagsordenen under inspirationsdagen.