3000 fejrede ny bibel i Etiopien

kagefest2Udfordringens journalist, Bodil Lanting, var med til at fejre den bibel, hun selv var med til at oversætte gennem 14 år i Afrika.

Der var fest og glæde i byen Hawassa, da alle de kristne kirker sammen med lokale myndigheder fejrede udgivelsen af Sidama-bibelen for den syd-etiopiske sproggruppe med godt fem millioner medlemmer.

For Bodil Lanting var det lønnen for næsten 14 års arbejde som koordinator for oversættelsesprojektet i Etiopien.
– På podiet i sidamaernes kulturhus sad repræsentanter for bibelselskabet og alle kirkerne sammen med områdets præsident. Også den ortodokse patriark var med, selv om hans kirke ikke har været med i projektet. Men han fik æren af at uddele bibler til de særligt indbudte, fortæller Bodil.
Omkring 3000 var med til fejringen den 7. november.

Tilbage efter fem år

For Bodil og hendes mand, Peter Lanting, var der tale om et glædeligt gensyn med vennerne, landet og kirken. Og det var som at vende tilbage efter et kort hjemmeophold, siger hun.
– Jeg sad sammen med tre oversættere fra tre forskellige kirker dag ud og dag ind fra 8-16. Vi havde vindue og dør åbne for at få lidt luft ind i rummet. Men i tørtiden kom der ligefrem støvskyer ind gennem vinduet, når de unge fyre kørte kapløb med deres æselkærrer på vejen udenfor.
I regntiden var det til gengæld tit sådan, at vi lige kunne nå hjem sidst på eftermiddagen, før regnen kom, fortæller Bodil. Hun understreger, at oversætter-teamet blev nært knyttet til hinanden gennem de mange års samarbejde.

Æselnakker og kaffebønner

Der var mange spændende aha-oplevelser undervejs. Det var en berigelse og en sidegevinst at lære om sidama-kulturen.
– Da vi skulle beskrive, hvordan den egyptiske Farao forhærdede sig og ikke ville lade Moses og jøderne forlade landet, brugte vi vendingen, at han ’lavede æselnakke’. Det udtryk kender hvert barn i Etiopien. For det er naturligvis det, et æsel gør, når den ikke vil have grimen på!
Begrebet ’hellig’ skulle enten oversættes med et ord, der bl.a. betegner fine, grønne kaffebønner – eller et ord, der tidligere beskrev helligsteder for hedensk gudsdyrkelse. Nu er sidamaerne overvejende kristne, så det giver ikke anledning til misforståelser. Men den kirkelige konservatisme sejrede til sidst. Folk valgte at bruge ordet for kaffebønner, bl.a. i Bibelens navn ’Den hellige Bog’.

- Sidama-bibelen er den 8. hele bibel i Etiopien. Og vi kan snart udgive fire mere, fortæller Bibelselskabets generalsekretær, Yilma Getahun.
– Sidama-bibelen er den 8. hele bibel i Etiopien. Og vi kan snart udgive fire mere, fortæller Bibelselskabets generalsekretær, Yilma Getahun.
Sprog, kultur og bibel skulle forenes

Da projektet startede i 1998, handlede det om at få oversat Det Gamle Testamente (GT). Der fandtes allerede et Ny Testamente, som var blevet til under kommunist-tiden og udgivet først i 90’erne. Men en kristen kirke i Afrika kan ikke forestille sig at skulle undvære GT.
Der blev lavet aftaler mellem otte forskellige kirker og Det etiopiske Bibelselskab. Herefter kunne projektet begynde med kurser for oversætterne.
– Jeg havde en lutheraner, en katolik og en baptist som oversættere. De repræsenterede de tre største kirker. Men også 3-4 forskellige pinsekirker, mennonitterne og adventisterne var med til at støtte arbejdet.
Vi havde to kriterier for at invitere folk med i projektet: Dels skulle de tro på treenigheden (det udelukkede et par sekter). Dels skulle de selv bruge sproget sidama i deres gudstjenester. Dermed var den ortodokse kirke udelukket, forklarer Bodil.
I det daglige var det ikke svært at få kirkerne til at enes. Men den enkelte oversætter havde jo sin egen oplevelse af troen, af kulturen og af sproget. Og somme tider kunne de blive uenige og den ene eller den anden kunne føle sig trådt på.
Men det viser jo bare, at disse ting betyder alt. De har jo at gøre med vores identitet. Og den tid, vi brugte på at finde den helt rigtige oversættelse af vigtige begreber, er givet godt ud, mener Bodil.
Teamet reviderede Ny Testamente, da GT var færdigt.

I stråler af glæde

– Tak for jeres store arbejde. Jeg ved, at alle sprog er lige. Alle har brug for en bibel, og jeg kan se, at I stråler af glæde, sagde den ortodokse kirkeleder ved fejringen den 7. november.
Det første oplag på 3000 er ikke engang nok til, at alle menighederne hos lutheranerne og baptisterne kan få en sidama bibel hver. Men der kommer snart et større oplag, lover bibelselskabet.

.


Artiklen fortsætter efter annoncen: