Bieber tog journalist med i kirke

Sangeren Justin Bieber blev for nylig interviewet af musikbladet Billboard. Han skabte overskrifter ved at snakke om både sine forældre og sin kristne tro.
Sangeren Justin Bieber blev for nylig interviewet af musikbladet Billboard. Han skabte overskrifter ved at snakke om både sine forældre og sin kristne tro.

Uddrag af Judah Smiths prædiken kom med i interviewet i Billboard.

Sangeren Justin Bieber var ikke bleg for at invitere en journalist med i kirke efter et interview.

Bieber blev for nylig interviewet af musikbladet Billboard. Han kom til at skabe overskrifter, både fordi han talte om sine forældre og sin kristne tro. Men han har også fået opmærksomhed for det, han gjorde, efter at interviewet var færdigt.
Ifølge The Christian Post tog Bieber nemlig journalisten med til et møde i menigheden City Church i Seattle, hvor den kendte forfatter og prædikant Judah Smith er pastor.
Både Bieber og journalisten tog plads på første række og lyttede til Smiths tale. Emnet var: «Jesus er Gud». Uddrag af talen er medtaget i interviewet.
– Han [Jesus] er det venskab, du har længtes efter hele livet. Hvis du tror det af hele dit hjerte og med alt det, som er dig, da vil jeg bede dig om at løfte din hånd, når jeg tæller til tre, sagde Judah Smith.

Holder kontakten

Judah Smith siges at være en vigtig person i Biebers liv, og de to holder tæt kontakt:
– Vi sender hverandre sms’er næsten dagligt, og det er ikke længere bare mig, som sender bibelvers til ham. Han sender dem også til mig, sammen med opmuntrende tanker og smilies, siger Smith.
– Jeg ønsker at hjælpe ham og beskytte ham, men vi er der for hinanden, tilføjer pastoren.

Færre hvorfor’er

I interviewet med Billboard udtrykker Bieber, at han nu har lettere ved at acceptere troens mysterier end før. Tidligere plejede han at stille spørgsmål ved alle de små detaljer i Bibelen. Bieber giver pastor Smith noget af æren for denne udvikling.
– Jeg er kommet her for at lytte til ham og høre, hvad han har at sige. Jeg havde mange spørgsmål til ham om ting, jeg ikke forstod, fx ’Hvorfor er det sådan? Hvordan fik alle de dyr plads i Noas ark? fortalte han journalisten fra Billboard.
Bjarte Østebø, KPK