Jan Hus – og det han brændte for

For 600 år siden blev præsten Jan Hus brændt på bålet som kætter. Hvad var det, han var villig til at dø for?

For 600 år siden, i året 1415, blev Jan Hus brændt på bålet som kætter. Det skete som led i et stort internationalt kirkemøde, konzilet i Konstanz 1414-1418.

Kirkemødet var sammenkaldt af kejser og pave i fællesskab, med det formål få rettet op på skævheder og rense ud i vranglære i kirken…

Baggrund og ungdomsår

Hvem var han egentlig, denne Jan Hus, Martin Luthers forløber, om hvem de fleste ikke ved så meget andet, end at han blev brændt på bålet?
Jan Hus blev født i 1369 i Tjekkiet og voksede op i landsbyen Husinec – og derfor kaldte man ham Hus til efternavn. Han kom fra fattige kår, men var tidligt i livet fast besluttet på at ville læse til præst. Det gjorde han ved Karlsuniversitetet i Prag, hvor han efter endt teologistudium i 1400 fortsatte som teologisk lærer.

John Wycliff

Et af de rigtig hede emner for teologiske diskussioner på den tid var nogle reformtanker, som var opstået i England, ved Universitetet i Oxford. Oxford-professoren John Wycliff gjorde oprør mod tingenes tilstand i kirken: Hvordan kunne en gejstlig leve i cølibat og samtidig have fem sønner? Når Kristus levede i fattigdom, hvorfor skulle kirken så svælge i rigdom? Englænderen gik også imod en helt bogstavelig forståelse af brød og vins forvandling i nadveren.
Wycliffs tanker satte gang i et folkeoprør i England, med mange afhuggede hoveder til følge. Da oprørsvinden så også blæste ind over Böhmen og det teologiske fakultet i Prag, blev en del teologer naturligvis bange – man frygtede et både kirkeligt og folkeligt oprør, ligesom det var sket i England.
Men for Jan Hus blev Wycliff en helt; han syntes, kirkekritikken var særdeles relevant, og at det meste harmonerede fint med Bibelens lære. Der dannede sig snart en ivrig Wycliff-gruppe blandt universitetets lærere.

Præst ved Betlehemskapellet

Det allervigtigste for teologen Jan Hus var dog hans arbejde for sin menighed. I 1402 blev han præst ved den nybyggede universitetskirke, Betlehemskapellet i Prag. Det var ikke noget lille kapel, der var omkring 3000 ståpladser. Grundstykket og penge til kirkebyggeriet var blevet skænket med den klausul, at der i denne kirke skulle prædikes på modersmålet – og det var Jan Hus helt med på! Og kirkegængerne? De var vilde med det. En sædvanlig messe på latin forstod de jo ikke meget af; men at høre Jan Hus prædike var en forståelig oplevelse, og kirkegængerne strømmede til.

Moralprædikanten

Hvilke emner tog Jan Hus op på prædikestolen? Faktisk brugte han en del energi på at skælde folk ud over deres umoralske livsførelse. Prag var på den tid kendt for at have et frodigt forlystelsesliv, og de gejstlige, som havde lovet at leve i cølibat, holdt sig ikke tilbage. Jan Hus tog bladet fra munden og påtalte dette, og også byens ægtepar fik formanende ord med på vejen.
Men Jan Hus talte også om Guds nåde og tilgivelse, som kunne tilsiges enhver, der oprigtigt angrede sine synder.
På et tidspunkt blev Wycliffs lære, som Jan Hus gik ind for, officielt fordømt af kirken. Hus fortsatte dog med at prædike, hvad han anså for sandhed. Så fik Jan Hus et personligt prædikeforbud, men heller ikke dette virkede: Han prædikede videre, med endnu større folkelig opbakning.

Afladsbullen

De teologiske diskussioner fik dog med et slag en ny drejning, da der kom en afladsbulle fra den nye pave, Johannes d. 23. Ved salg af afladsbreve skulle der skaffes penge til pavens krig mod fyrsten af Napoli. Det blev for groft for Jan Hus, der i mellemtiden var blevet universitetets rektor. I juni 1410 annoncerede han, at han ville holde nogle forelæsninger imod afladsbullerne.
En videnskabelig disput blev arrangeret på Prags universitet. Men nu spillede Hus sine modstandere et slemt puds. Han erklærede, at hvis han tabte sagen, var han rede til at bøde med sit liv på bålet. Men hvis det viste sig, at Hus havde ret, så skulle alle hans 8 modstandere i processen på bålet! Fakultetet følte sig frem ved at tilbyde, at en enkelt satte livet på spil, men da Hus ikke gik med til dette, løb hele ideen om den videnskabelige disput ud i sandet.

Hus i exil

Man kom ikke rigtig nogen vegne med at prøve at lukke munden på Jan Hus og hans brandfarlige kirkekritik. Så skete det: Det store kirkeband blev lyst over hele byen Prag, fordi byen gav husly til Jan Hus. Det betød, at gudstjenesterne ophørte tillige med dåb, nadver, skriftemål osv.
Tung om hjertet måtte Jan Hus forlade Prag. Han drog i exil hos adelige venner rundt om i Tjekkiet, men spildte dog ikke tiden her; han nåede bl.a. at oversætte hele Bibelen til sit modersmål, tjekkisk.

Kirkemødet i Konstanz

I året 1414 blev der indkaldt til stort internationalt kirkemøde i Konstanz. Kirkemødet var indkaldt af kejser Sigismund og paven i fællesskab.
”Hvilken pave?” kunne man med rette spørge, for der var på dette tidspunkt hele tre, og det var en af de ting, man skulle holde møde om. Men det var altså den sidst valgte, pave Johannes d. 23., der indbød til kirkemødet sammen med kejseren.

Jan Hus i Konstanz

Den bandlyste Jan Hus modtog en indbydelse fra kejser Sigismund til at komme og forelægge sin kirkekritik på kirkemødet – troede han da. Kejseren gav ham frit lejde – så det skulle ikke være så farligt, og Jan Hus rejste i efteråret 1414 den lange tur fra Prag til Konstanz.
Efter kun 4 ugers ophold i Konstanz og en del prædikevirksomhed blev Jan Hus sat i fængsel. Da kejseren kort tid efter ankom til byen, blev Hus ikke sat fri; der var mange politiske hensyn at tage, selv for en kejser.

Fængsel og forhør

Den 5. juni blev Jan Hus ført frem til forhør. Koncilet havde udpeget en kreds af forhørsdommere, der bestod af to kardinaler plus adskillige doktorer i teologi og kanonisk ret.
Tre gange blev der holdt forhør, men det lykkedes ikke at overbevise Jan Hus om, at han havde sagt eller skrevet noget usandt, som han kunne tilbagekalde. Hans ønske om at forelægge, forklare og forsvare sine skrifter blev ikke imødekommet. Jan Hus var så at sige dømt på forhånd, fordi han støttede sig til John Wycliff, hvis skrifter kirken jo allerede én gang havde fordømt.

Henrettelsen

Den 6. juli 1415 Jan Hus ført ind i den stopfyldte domkirke i Konstanz. Efter en prædiken om pligten til at udrydde kætteri blev anklagerne læst op.
Jan Hus faldt på knæ og bad for alle sine modstandere. Han blev igen bedt om at angre. Det ville han ikke.
Biskoppen forkyndte: ”Vi overgiver din sjæl til Djævelen!” Og Jan hus svarede, trods alle sine taleforbud: ”Og jeg overgiver den til Herren Jesus Kristus!”
Mens bålet blev antændt, hørte man Jan Hus synge: Christe fili Dei vivi, miserere mei! (Kristus, du den levende Guds Søn, forbarm dig over mig).

Arven efter Jan Hus

Asken blev kastet i Rhinen, for at der ikke skulle være et gravsted, man kunne dyrke.
Men det nyttede ikke. Det var som om, gnister fra bålet tændte fakler rundt omkring, fakler, der blev båret videre gennem de kommende århundreder. Og en af faklerne blev båret til Danmark, til byen Christiansfeld, som blev grundlagt af de herrnhutiske brødre i 1773. Brødremenigheden her regner Jan Hus som deres ”stamfar”, idet det var fordrevne husitter, grev Zinzendorf gav husly i Herrnhut.

D. 6. juli i år var det 600 år siden, Jan Hus blev brændt på bålet. Han brændte for det, han brændte for. Jan Hus gav i 1415 sit liv for troen på den Herre Jesus, som omkring år 33 havde givet sit for Jan Hus – og os andre.
I Betlehemskapellet i Prag sang menigheden Jan Hus’ tjekkiske salmer. Og vi kan sådan set godt synge med – i hvert fald på DDS nr. 461, som er en nadversalme af Jan Hus, der har fundet plads i Den Danske Salmebog:

Jesus Kristus er til stede!
Han fra os har vendt Guds vrede;
med sin pine, med sin død
fri’r han os fra evig nød.