Poul Joakim Stender: ”På knæ for kristendommen, biskopper!”

”Jeg fatter ikke, hvorfor de danske biskopper har så travlt med at promovere islam”, skriver Poul Joakim Stender i et indlæg i Kristeligt Dagblad forrige fredag.
Under overskriften ”Islam skal modsiges” omskriver Stender den gamle IM-formand Wilhelm Becks ord ”På knæ for Bibelen, professorer” og beklager, at biskopperne altid står i første række for at åbne nye moskeer eller lade Koranen blive oplæst i kirkerne.Biskopperne skulle hellere forkynde Jesus Kristus som vejen, sandheden og livet, mener Poul Joakim Stender.