Hvad betyder det med ”opstandelsen”?

Til Orla Lindskov.
Jeg har noget på hjerte, som jeg gerne vil lægge frem for dig.
Min voksne søn, som er bekendende kristen, ryster mig fra tid til anden. Lige nu siger han, at han umuligt kan tro på kødets opstandelse. Han mener ikke, at troen på kødets opstandelse er bibelsk.
Han siger også, at det er ulogisk at tro, at vores legeme, efter at det er opløst i graven eller endog i mange tilfælde brændt, kan blive sat sammen og opstå igen.

Jeg mener jo, at alt er muligt for Gud. Jeg har ingen problemer med kødets opstandelse. Hvis Gud vil det, så kan han det også.
Hvad mener du om dette?

Vi taler meget sammen om døden, for lægerne har stillet mig i udsigt, at jeg måske kun har noget i retning af et halvt år tilbage. Det er på grund af min kræft-diagnose.
Jeg læser regelmæssigt din Brevkasse, så jeg vil være taknemmelig, hvis du vil sende mig en salvedug med trøst, hjælp og opmuntring fra Jesus.
Venlig hilsen
En læser

Svar:

Vi skal opstå som Jesus gjorde det

Kære Læser
Jeg har sendt dig en salvedug, som jeg har salvet og bedt over i Jesu Kristi navn efter dine ønsker.
Lad mig starte med at sige, og det vil nok overraske mange, at udtrykket ”kødets opstandelse” ikke findes i det ny Testamente, kun i trosbekendelsen.
Så på det punkt kan vi godt sige, at din søn har ret. Det er kun ordet ”opstandelse”, vi møder i Det Nye Testamente, og ikke ”kødets opstandelse.”

”Opstandelse” var et hovedpunkt i den første kristne forkyndelse. Læs blot i Apostlenes Gerninger kap. 17, hvor Paulus i Athen forkynder, at Gud har ladet Kristus opstå fra de døde. Netop på det punkt reagerede athenerne negativt.
I Det Nye Testamente forekommer ordet eller begrebet opstandelse hyppigt.

Når vi ser bort fra Jesu opstandelse, men holder os til almindelige menneskers opstandelse, så forekommer ordet ”opstandelse” 18 gange. ”De dødes opstandelse” 9 gange. ”Opstandelsen fra de døde” et par gange.
Hvis vi også tilføjer de mange udsagnsord så som ”opstå”, ”opvækkes”, ser vi tydeligt, at opstandelses-tanken ikke er et sidetema; men det er et tema, der gennemtrænger hele Det Nye Testamente.

Udtrykket ”kødets opstandelse” optræder først nogle århundreder senere i den apostolske trosbekendelse.
Men i forskellige kirkeretninger som fx i den græsk-katolske Kirke, i den romersk-katolske Kirke og i den anglikanske Kirke, – også i enkelte af de lutherske kirker, således i den svenske, – finder vi udtrykket ”de dødes opstandelse”.

Udtrykket ”de dødes opstandelse” er derfor et bibelsk udtryk, der er lettere at forstå end udtrykket ”kødets opstandelse”. Dette vil måske også gøre det lettere for din søn at forstå, hvad meningen er.
Men for at forstå udtrykket ”kødets opstandelse” og for at forstå, hvordan det har vundet indpas, så skal vi forstå, at ordet kød i Det Nye

Testamente ofte slet og ret betyder menneske. Det betyder altså ikke kød i vores jordiske, materialistiske betydning. Tænk i den sammenhæng blot på Johannes-evangeliet kap.1, vers 14, hvor der står om Jesus:
”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Ordet ”kød” betyder således her Jesus Kristus.
Ud fra Det Nye Testamente kan vi da sige, at vi i trosbekendelsens ord om kødets opstandelse finder en stærk bekræftelse af, at den menneskelige personlighed kaldes til live igen efter den legemlige død.

I hvad slags legeme det bliver, ja, der er vi nok ude i noget, der er ufatteligt for vores menneskelige tanke.
Men vi kan måske nærme os til det ved at læse i Romerbrevets kap. 6, versene 4 og 5, hvor der står: ”Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. – For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.”
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig selv og din søn til en forståelse af denne ret specielle problemstilling.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser:

Kære Orla
Foråret er kommet til Danmark, og det er en fryd at færdes udenfor, – i haverne, i naturen, ja, overalt er der en eksplosion af farver, former og dufte. For mange mennesker betyder tiden også allergi.
Jeg blev helbredt for min allergi for ca. 10 år siden, da du bad for mig første gang. Senere fik jeg dig til at sende mig en salvedug, og det hjalp mig igen.
For 2 år siden var der igen symptomer, og du salvede igen salvedugen, og det hjalp for 3. gang. Nu vil jeg bede dig om at gøre det igen, fordi symptomerne er vendt tilbage.
Min datter blev også helbredt for sin allergi, da du bad for hende for 10 år siden, og hun har næsten ikke haft symptomer siden.
Til sidst lige et spørgsmål:
Kan mennesker, der har svært ved at tro, også få hjælp fra Jesus? Jeg selv tror, at de har en mulighed.
Hvad tænker du om det?
Mange tak for din tjeneste, og Gud velsigne dig og din familie.
K.H.
L.

Svar:

Kære L.
Jeg er ret sikker på, at mennesker, der har svært ved at tro, også kan få hjælp fra Jesus.
Det er der faktisk bibelsk belæg for at tro. Vi kan blot læse i Markus-evangeliets 9. kap. versene 21 til 24.
De vers handler om en dreng, der er besat, og som ligger og vrider sig på jorden med fråde om munden.
I samtalen med faren siger Jesus de kendte ord: ”Alt er muligt for den, der tror.”
Så skal vi lægge mærke til farens råb: ”Jeg tror, hjælp min vantro.”
Jesus udfriede drengen.
Faren havde det svært med troen. Men Jesus hjalp alligevel. Sådan er Jesus fortsat.
Jeg har sendt dig en helt ny salvedug, som jeg har salvet og bedt over om helbredelse i Jesu Kristi navn.
At opnå fuldstændig helbredelse kan ofte være en kamp. Også selv om vi søger til Jesus for at få helbredelse. Derfor er udholdenhed i bønnen og i forbønnen ofte nødvendig. Det siger Bibelen.
Jeg glæder mig over din udholdenhed.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov