Mel Gibson arbejder på en efterfølger til ”The Passion”

Mel Gibson og Jim Caviezel under optagelserne til ”The Passion” som udkom i 2004.
Mel Gibson og Jim Caviezel under optagelserne til ”The Passion” som udkom i 2004.

Efter en periode med rygter om at Mel Gibson skulle være i gang med en efterfølger til ”The Passion of the Christ”, har manuskiptforfatter Randall Wallace bekræftet, at han sammen med Gibson arbejder på et manuskript til ”Passion 2” om opstandelsen.

Gibson og Wallace har tidligere arbejdet sammen om produktionerne Braveheart og den oprindelige The Passion-film. Wallace, der har studeret religion på Duke University med opstandelse som speciale, anser arbejdet med The Passion-filmene som sit mest betydningsfulde arbejde:
– Jeg har altid ønsket at fortælle denne historie. ”The Passion” er begyndelsen, og der er så meget mere at fortælle, siger Randall Wallace ifølge Relevant Magazine.

Mel Gibsons film-succes The Passion udkom i 2004 og var i 2005 nummer otte på listen over de bedst sælgende amerikanske film nogensinde.

Hvad den endelige filmtitel bliver, eller hvem som skal spille hovedrollen som Jesus, er der endnu ingen forlydender om.