Pas godt på ”din model”

Women Friends LayingDer findes kun et eksemplar af lige præcis din ”model”. Du består af krop, sjæl og ånd, og det er din opgave at hjælpe med til at passe godt på alle tre dele.

Af Beate Nordstrand

Vidste du egentlig, at du er det vigtigste menneske for dig selv? At du ligefrem skriver din egen personlige livshistorie.

”Mens jeg endnu var et foster, så du mig. Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog, længe før jeg så dagens lys,” står der i Salme 139, vers 16.
Dit dna blev allerede lagt fast i himlen, og nu er du midt i din egen fortælling. For at leve et liv i balance er krop, sjæl og ånd lige vigtige. Det er din opgave i livet at hjælpe med til, at din historie får en god udgang.

Kroppens funktion er at transportere dens dyrebare indhold, din sjæl og din ånd. Hvordan behandler du den krop, som Gud har givet dig?

Som ung kvinde skulle jeg først lære at være taknemmelig for ”min model”. Gud har bevidst skabt mig sådan og ikke anderledes.
Min stressede livsførelse havde effektivt sat sine spor af slitage. Jeg følte mig ofte træt og udmattet. Med tiden lærte jeg at holde pause med regelmæssige mellemrum og sørge for at få tilstrækkeligt med søvn.

Når du bliver overtræt, så tryk på pauseknappen i stedet for at drikke mere kaffe eller forsøge at spise dig til mere energi. Gå i seng før midnat. Stå så vidt muligt op på det samme tidspunkt hver dag. Sørg for at udvikle gode vaner, som på lang sigt gavner din krop.

Brug din fornuft

For at fungere har din krop brug for regelmæssige måltider. Ikke for meget og ikke for lidt. Tilstrækkeligt med frugt og grønsager. Vælg de naturlige varianter. Hellere kartofler i stedet for kroketter, hellere et æble i stedet for æblestrudel. Det mætter, giver fylde og renser tarmen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vær opmærksom på, at måltiderne er afbalancerede, og vær ikke bange for kulhydrater, for de sørger for en stabil serotoninmængde i hjernen, som transporterer budskabet: ”Mæt og tilfreds.”

Hvordan står det til med din kondition? Jo bedre den er, desto lettere når du gennem dagens program. Gør noget for at holde musklerne ved lige. Et par minutter om dagen gør en forskel. Gå en tur i det fri så ofte som muligt. Dagslys styrker immunsystemet. Gå en tur rundt om blokken. Sæt dig i solen, hvis den skinner.

Jeg havde indimellem for meget fart på – på bekostning af sjælen. Jeg måtte igen og igen korrigere for at finde det tempo, der passede til mig. Gud hjælper os med at leve et liv i harmoni, hvis vi beder ham om det.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sunde relationer

Hvor meget fart har du på i hverdagen? Har du mange tidsfrister, der skal overholdes? Så sørg for at kompensere med noget andet. Hvad får du det godt af? Hvile? En film? Musik? Har du en hobby, som kan få dig til at glemme tiden, fordi du bliver så fordybet i den? Sørg for at skabe elektronikfrie tidspunkter og områder. Hold fri om søndagen.

Men måske er du slet ikke presset til det yderste og mærker alligevel en indre utilfredshed? Kunne det være, fordi du leder efter noget at gå op i? Du er skabt til at leve et engageret liv. Hvilke evner gemmer du på? Hvad ville du gerne lave? Hvad får dit hjerte til at banke hurtigere? Har du fundet dit kald?

Din sjæl har brug for mennesker. Er du bevidst om, at du har en medfødt sult efter forhold til andre? Mennesker har en tilbøjelighed til netop i svære tider at trække sig ind i sig selv. Men venskaber er balsam for sjælen. Har du ikke nogen veninde? Så hold bevidst øje med nye kontakter. Investér tid og energi i at opbygge relationer. Den, der sår venskab, vil ofte høste venskab.

Hvor stiller jeg den sult?

Det er vigtigt for mig at beskytte min sjæl mod ”skrald”. Det, jeg ser i fjernsynet, de bøger og blade, jeg læser, de samtaler, jeg deltager i, har indflydelse på min sjæl. I Filipperbrevet anbefales det at beskæftige sig med det, som er sandt, ærbart og rosværdigt (Fil. 4,8). Det er en god beskyttelse mod snavs.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Dine åndelige behov er de mest lavmælte. Din ånd længes efter at kommunikere med Gud. Jeg overlader det ikke til tilfældighederne at få stillet min åndelige sult. Jeg ved, at mit liv ellers kommer ud af balance. Faste tidspunkter som regelmæssige møder og udveksling af meninger med min bedepartner, bibelkredsen i menigheden, husgruppen, gudstjenesten om søndagen – alt sammen hjælper det mig til at holde balancen. Men jeg taler også med Gud flere gange i løbet af dagen, spørger ham til råds og lader ham tale ind i mit liv.

Hvor ville jeg bedre kunne komme i balance end gennem kontakten med min Skaber? Kontakten med ham åbner døren til hans muligheder for mig. Han ønsker, at min og din historie får en god udgang. Han ønsker, at det går dig godt. På krop, sjæl og ånd.

Beate Nordstrand er statsanerkendt diætistassistent i Tyskland. Sammen med Heike Malisic har hun udviklet ”Lebe-leichter” konceptet. Artiklen er fra det kristne tyske magasin Lydia.