DR søger skuespillere til ny serie om tro i Danmark

På folkemødet gik Grundtvig rundt blandt de besøgende på årsmødet. Eller en person iklædt kostume, så det forestillede Grundtvig.

I august bliver der mulighed for at spille Grundtvig. DR Tro søger deltagere til en nye serie ”1000 års tro” om Danmarks religionshistorie.
– Jobbet er frivilligt, men det bliver både sjovt og flot, og scenerne vil blive vist ud over det ganske land på DR K til november/december. Medvirkende krediteres naturligvis. DR sørger for transport og frokost, og du vil være i lækkert selskab hele den skønne dag. Og bare rolig, der er ingen replikker, lover DR.
Konkret søger DR:
– En mand i 40/50/60’erne, som har lyst til at spille Grundtvig på en gård på Amager mandag den 15/8, gerne brun/blond eller gråhåret.
En kvinde i 40/50/60’erne, som har lyst til at spille den pietistiske vækkelses-prædikant Marie Wulff, også på en gård på Amager mandag den 15/8.
En mand i 60/70/80’erne, som har lyst til at spille ærkebiskop i Ringsted den 12/08.
En dreng på 7/8 år, som har lyst til at spille Knud den 6. i Ringsted den 12/8. Scenerne vi skal bruge er simple, og består hovedsageligt af Knud, der bevæger sig gennem en kirke, og får sat en krone på hovedet af en ærkebiskop.
En mand i 40’erne, som har lyst til at spille Valdemar den Store i Ringsted den 12/8.
Interesserede kan sende en mail til katm@dr.dk