FC Udfordringens 2. hold på trænerjagt

FC Udfordringens 2. hold er rykket op til serie 2 i KBU-rækken, men mangler en træner.
FC Udfordringens 2. hold er rykket op til serie 2 i KBU-rækken, men mangler en træner.

En ny fodboldsæson starter snart for FC Udfordringens tre herre- og ene pigehold.

FC Udfordringens 2. hold opnåede i foråret en flot oprykning fra serie 3, og de skal derfor spille serie 2 efter sommerferien i KBU-rækken. I den forbindelse søger klubben en træner, der kan svinge taktstokken for 2. holdet fremover.

Mere end en klub

FC Udfordringen er en ambitiøs kristen fodboldklub med rod i mange forskellige frikirker.
Dette medfører bl.a., at der bedes en bøn før hver kamp og at klubben samler penge ind til gode formål i og uden for Danmark. Klubben forsøger også så vidt muligt at være et forbillede i den forstand, at dommeren ikke tilsvines, modstanderen behandles ordentligt, og der er plads til alle, m.m.
Der trænes to aftner om ugen i Valby Idrætspark.

Hvem skal være træner?

Hvis du vil høre mere eller kender en person, der kunne være interesseret i at blive træner for klubbens 2. hold, så kontakt bestyrelsesmedlem Mads Drake, der har ansvaret for herreafdelingen. Tlf. 61659091 / Mail: madsdrake@gmail.com
Red.