Jesus-film oversat til 8 nye sprog

The JESUS film, som i mange år er blevet brugt til evangelisering og har kaldt mange til tro verden over, er nu oversat til otte nye sprog.

Ifølge ChristianToday.com svarer de otte nye sprog til, at 6,5 millioner flere nu kan nås med evangeliet på deres eget sprog.
JESUS Film projektets talsmand, Joe Class, siger, at folk fra alle de otte sprog har været til screening af filmen.
– Det var helt fantastisk at tage til det sted og have medlemmer af de otte forskellige sproggrupper samlet. Vi takker alle Gud for det, han har gjort, og vi håber og beder om, at der vil ske en forvandling, og at der bliver startet nye kirker på baggrund af dette, siger Class.
Joe Class talte med flere deltagere, som siger, at Jesus-filmen nu vil føre til kirkeplantning i deres sproggruppe.
– Der har været en meget tæt forbindelse i de sidste hundrede år mellem oversættelsesarbejdet og væksten i den evangeliske kirke. Der er et helt utroligt link mellem oversættelse af Guds Ord, selve evangeliet, kirkeplantning og det, at folk kommer til tro på Kristus. Det er fantastisk at leve på dette tidspunkt i historien og se det hele ske, siger Joe Class.