Missions-udstilling i Rundetårn

s2_Troens Verdens1Udstillingen ’Troens Verden – Danske missionsfotografier 1870-1970’ kan ses i Rundetårn i perioden 9. juli til 21. august.

Udstillingen viser billeder fra Danmissions arkiv af danske missionærers fotografier og personlige rejsebeskrivelser gennem 100 år. Billederne kommer fra Indien, Kina, Grønland, Mellemøsten og Afrika. De formidler missionærernes arbejde og møde med andre kulturer, hvor de gennem fx undervisning og sygehjælp ofte fik større indsigt i lokale livsanskuelser og traditioner end mange andre i samtiden.