Udgiver CD på sin 50 års fødselsdag

s2_Løbner, Lena_2006Det nye album hedder ’Hope’ og udkommer på sangerinden Lena Løbners 50 års fødselsdag den 16. juli.

Albummet ”Hope” er inspireret af det jødiske jubelår, og de otte numre blev skrevet i løbet af to dage i Israel, hvor sangerinden besøgte en børnelandsby og mødte holocaustoverlevende. Sangene handler om tro, håb og tillid til Gud midt under trængsler, fortæller Lena Løbner.

”Hope” udgives af Forlaget Håb for Alle. Cd’en kan bestilles hos Foreningen Håb for Alle på info@haabforalle.dk og på hjemmesiden samt via ICEJ’s (Den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem) hjemmeside. Den kan også hentes på Itunes. Pengene for hver solgt CD går som gave til Israel, oplyser Lena Løbner.