Dorthe blev lykkeligere efter biluheld
Troen fik førstepladsen, da Dorte Karpf overlevede en bilulykke. Kærlighed og at bede for andre blev det vigtigste.
– I krisen er Gud der, og vi bliver tilpas ydmyge til at tage imod ham, siger kropsterapeut og leder af Healing Rooms i Taa-strup, Dorte Karpf.
Dét har livet lært hende på en markant måde:
Et alvorligt biluheld i 1999 blev et vendepunkt i hendes liv. En travl dag, hvor datteren også lige blev hentet på skolen, glemte hun sikkerhedsselerne. En bus kørte ind i en bil, og den blev skubbet ind i Dortes bil.
Røg ud ad forruden
Hun røg ud gennem forruden og blev skamferet i ansigtet, men ænsede det ikke. Dorte havde kun fokus på datteren, for der kom blod ud af munden på den lille pige. ”Mor, du må ikke dø”, sagde hendes seks-årige datter. ”Jeg dør ikke”, svarede Dorte roligt.
Og det gjorde hun heller ikke. Både hun og datteren overlevede. De blev sendt afsted i to ambulancer, fordi man frygtede, at Lines blodtab var alvorligt, men det var det heldigvis ikke.
Men Dorte blev et andet menneske efter bilulykken.
– Uheldet ændrede hele mit liv. Før drejede det sig meget om mit firma, men hele bøtten blev vendt, og jeg fik en dyb taknemlighed for livet. Jeg fik også Gud tæt ind på mig, fortæller Dorte Karpf.
Fandt hjem
Hun arbejder som kropsterapeut – med behandling af misbrugere. For det meste med mennesker, der har været narkomaner og alkoholikere. Tidligere har hun også arbejdet en del med spiseforstyrrede piger.
– Inden biluheldet arbejdede jeg på fuld tid og var alenemor til to piger. Vi boede i Hørsholm, havde hest og også et dejligt kolonihavehus med udsigt til marker. Mine børn gik i privatskole.
Efter uheldet gik jeg fra at føle mig stærk og ”kunne det hele” til at kunne ingenting. Jeg kunne ikke engang gå en tur med hunden alene, for jeg havde det med at besvime, så jeg måtte have en af pigerne med, fortæller Dorte Karpf.
En nabo hjalp hende videre – med et godt forslag:
– En dag inviterede min nabo mig med til et møde med den afrikanske prædikant Charles Ndifon i Kulturcentret på Drejervej på Nørrebro. Jeg blev simpelthen så glad, da vi var der. Det var som at komme hjem. Også med lovsangen. Oplevelsen styrkede min tro på Jesus, og jeg blev hurtigt en del af Pinsekirken på Drejervej, selvom jeg var lidt forskellig fra de andre i menigheden. Jeg mærkede også hurtigt en dyb længsel i hjertet efter at blive forbeder. ”Det skal jeg bare”, tænkte jeg, og det fik jeg lov til. Lige siden er det bare vokset i mit liv.
– Min nabo kom der i øvrigt aldrig mere, men det gjorde jeg i tolv år. Og det viser, hvordan Gud bruger alle; naboer, dyr, fugle, siger Dorte Karpf, som holder meget af dyr.
Fra et tidligere ægteskab har hun to voksne døtre på 31 og 25.
For ni år siden mødte hun Ole til en frokost hos fælles venner. Deres fælles interesse for hunde og tro var med til at føre dem sammen.
– Min datter, som var flyttet til Amager, havde en slædehund, som vi blev nødt til at finde et nyt hjem til. For Stina var faldet, havde slået knæet og gik med krykker. Jeg havde i forvejen en hest og hund, som jeg gik med flere gange om dagen. Derfor måtte vi finde et nyt hjem til hunden. Det fortalte jeg Ole. Og det gjorde ham interesseret i at få hund igen. Den hund og Ole er ét. De passer så godt sammen.
– Så begyndte han at sende sms’er til mig, og vi begyndte at gå ture sammen med hundene – som venner. Mest i Taastrup hos ham. Vores fælles interesse for tro var med som en selvfølge. Ole var med i City Kirken. Vi talte om Gud, Jesus og kærlighed.
– Efter at vi havde gået tur nogle gange, vidste jeg bare, at det var ham. Jeg havde ellers opgivet det med mænd, fortæller hun.
Ole overtalte hende til at flytte til Taastrup, hvor han har et hus.
Nu har de været gift i fem år og bor sammen i Taastrup. Parret har tre store hunde og tre katte.
Glad for dyr
Ud over at omgive sig med hunde og katte holder Dorte Karpf også meget af duer, som hun fodrer i haven:
– Jeg har noget med duer. For mig symboliserer de Helligånden og Guds fred. De minder mig om, at dette hus er godt beskyttet.
Der sidder som regel 8-10 duer i haven. For nogle år siden løb jeg en dag lidt stresset ud af døren. Så dukkede en due op lige foran mit hoved og satte sig i træet foran mig. ”Tak Gud,” sagde jeg og faldt helt til ro.
– Når bare jeg bliver i Guds fredfyldte nærvær, kan jeg klare mange ting. Jeg kan stadig komme til at overbooke min kalender lidt, men når jeg bliver i Guds nærvær, går det fint. Ellers kører det rundt i hovedet, og så kan jeg ingenting. Jeg skal helst kunne trække mig lidt hver dag for at være sammen med Gud.
– Da jeg havde kolonihavehus, var der også mange duer. Engang havde jeg en usædvanlig nær kontakt med en gammel tyk due. Jeg var så glad bagefter!
I Taastrup har hun efterhånden oplevet en del helbredelser, når hun har været med til at bede for mennesker.
Med i Healing Rooms
I dag er hun frivillig leder af Healing Rooms, som holder til i Taastrup i frikirken City Kirkens lokaler på Ahornsvej. Her beder hun for mennesker hver mandag aften. Healing Rooms er en slags forbøns-klinikker rundt om i landet, som den Carrie Lautrup, Esbjerg, i 2007 var med til at starte op herhjemme. Målet er, at alle i Danmark skal have let og gratis adgang til helbredende forbøn.
Dorte Karpf beder desuden også ofte for folk i forbindelse med frikirkens gudstjenester i Kulturcentret om søndagen.
– Jeg har også oplevet, hvordan Gud berører mennesker på mange forskellige måder. Jeg er altid opmærksom på ikke at få åndeligt ego, ved at huske at det ikke er mig, der helbreder. Det er Helligånden, der gør det! I Healing Rooms arbejder vi tre sammen, og vi undgår hovmod, fordi vi har et stærkt fokus på at få enhed i forbøns-teamet.
Svagheder gør stærk
Dorte Karpf er født i 1959 i København. Familien flyttede kort efter til Hørsholm.
– Min farmor boede hos os i huset i Hørsholm. Farmor var kristen og kunne Bibelen udenad. Hun fortalte historier fra den hver dag, og jeg har altid troet på Gud. Jeg har altid vidst, at han var det største af alt.
– Mit gudsforhold er personligt. Jeg har altid kunnet bede for andre, men ikke altid for mig selv. Tidligere havde jeg ikke selvværd til at bede om noget til mig selv. Måske fordi jeg ikke altid blev set og hørt som barn, siger hun.
Dorte Karpf kommer mennesker i møde med stor venlighed, lydhørhed og varme. Med styrke til at hjælpe andre på trods af hendes egne udfordringer:
– Jo mere jeg opdager mine egne svagheder og begrænsninger, jo større dybde får jeg i Ham. Og jo mere jeg slapper af, jo mere kommer Gud til stede, forklarer hun…og remser nogle af sine ”svagheder” op: ”Kronisk hjernerystelse, diskusprolaps i nakken, slidgigt i højre hofte, mange smerter, træthed, PTS, tendens til stress.
På grund af disse mén efter bilulykken har hun i dag et flexjob. Gennem ægtemandens firma har hun ind imellem konsulentopgaver, hvor hun er terapeut for mennesker med brug for hjælp.
Hun er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til åndelig vejleder og tager på retræter, der gør godt for hendes helbred.
– Jeg er meget sensitiv og fanger alt. Jeg er god til at se mennesker. Udover dem jeg behandler på tomandshånd, leder jeg også kristne meditationsgrupper en gang om måneden.
– Min evne er at se mennesker med et anerkendende blik, så de åbner op og bliver gennemsigtige for mig. Det er Gud, jeg finder i dem, forklarer Dorte. Uddannelsen til åndelig vejleder har givet hende flere åndelige oplevelser undervejs.
30 dages stilhed
– I september skal jeg på en tredive dages stilhedsretræte i Norge. Sidste år var jeg på en ti dages retræte, hvor jeg virkelig kom dybt med Gud. Efter et par dage blev jeg rastløs. Jeg kunne næsten ikke holde ud at være med mig selv. Så gik jeg en lang hurtig tur i en time. Bagefter satte jeg mig i kirken. Alene på en kirkebænk. Der kom så meget kærlighed til mig, da jeg sad der. Jeg blev overstrømmet af kærlighed…lige efter at have været i et helvede af rastløshed, hvor jeg bare ville væk fra følelsen.
– Efter retræten ville jeg helst bare være blevet i Guds nærvær, siger Dorte Karpf.
Udover at blive reddet fra det livsfarlige biluheld, er der andre oplevelser, som er de helligste for hende:
– Det næststørste mirakel, jeg har oplevet, er mine fødsler. Tænk, at Guds skaberværk er så stort, at Han kan skabe et barn i os.
Det største mirakel, jeg oplever, er at have Jesus med i min hverdag.
