Jeg tror, Gud er ligeglad med om jeg vinder!

Footballspiller Tim Tebow laver en ’tebow’ for at takke Gud, hver gang han kan fejre en ny sejr på banen.
Footballspiller Tim Tebow laver en ’tebow’ for at takke Gud, hver gang han kan fejre en ny sejr på banen.

Gud går mere op i, hvordan jeg er overfor andre, mener svømmeren Maya DiRado.

Mange kristne sportsfolk og musikere giver Gud æren, når de vinder. Men det gælder ikke den amerikanske svømmestjerne Maya DiRado.

Når footballspilleren Tim Tebows hold har sejret, knæler han med et knæ på jorden for at sige Gud tak. Denne handling er blevet så kendt, at man nu betegner den med verbet ”tebowing”.

Men går Gud nu så meget op i sport og musik? spørger den politiske kommentator Allen B. West på sin nyhedsside. Han fortæller om den troende amerikanske svømmer, som har sin egen stærke mening om dette spørgsmål.
I år var den 23-årige Maya DiRado for første gang med ved OL. Og hun vandt ikke mindre end to guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje.

Maya Dirado familie kommer fra Argentina. Hun er selv opvokset i Californien og siger, at dette bliver både hendes første og sidste OL. Om en måneds tid regner hun med at starte i et job som business analytiker i et firma i Atlanta, Georgia.

Hvad er vigtigt for Gud?

Men giver Maya DiRado så ikke Gud æren for sine talenter og de flotte resultater? Nej, ikke direkte.
”Det at vide, at jeg er Guds barn og at han elsker mig uanset, hvad jeg kan præstere eller gøre på egen hånd, har givet mig ro og tryghed. Jeg er overbevist om, at min tro har hjulpet mig til at følge min egen vej og kæmpe for at nå mine mål”, siger Maya DiRado i et interview med Christianity Today.

Svømmeren er overbevist om, at hun ved, hvad der er det vigtigste for Gud.
– Jeg tror, at Gud har omsorg for min sjæl, og at det er vigtigt, at jeg viser verden hans kærlighed og barmhjertighed.
Spørgsmålet er, om jeg kan være en kærlig og loyal team-kammerat, og om jeg kan velsigne andre omkring mig, ligesom Gud har velsignet mig med så meget godt, forklarer hun.

s24_diradoSejre betyder mindre

Det er ikke så vigtigt at vinde sejre i svømmebassinet, mener Maya DiRado.
– Min Gud er stærk og han har magten, men jeg tror ikke, at han går op i, om jeg vinder eller ej. Man kan komme ind i en ret interessant teologisk diskussion, hvis man tror, at ens sport har en Gud, der går op i sejre, siger hun.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hun fortæller, at hun altid har gået i kirke, men begyndte at stille spørgsmål om troen som teenager. Men familien tog det på en god måde.
– De bakkede op om det, og jeg undersøgte tingene og læste meget og talte med mentorer. På den måde kom jeg til at følge Kristus, og jeg fik min egen personlige tro.

Det har været en lang rejse siden da, men Jesus har været det faste holdepunkt, mens jeg vokser og ser ham forme mig på nye måder, forklarer Maya til Christianity Today.