Også kristne har brug for at blive sat i frihed

Andreas Slot-Henriksen giver ud fra egne erfaringer svar på, om kristne kan være under påvirkning af onde ånder.

Jeg er en helt almindelig mand… Jeg var en ret lunken kristen, som egentlig, for ikke lang tid siden, syntes, at Gud var ret langt væk, men som en dag for præcis tre år siden opdagede, at der faktisk sker noget, når vi be’r.

Hvordan jeg opdagede det, er en helt anden og lidt længere historie (læs den evt. på http://lyttiljesus.dk/hvem-er-lyttiljesus/andreas-slot-henriksen/); men det jeg oplevede, satte mig faktisk i brand for Jesus (ikke for kirken, men for Jesus Kristus). Jeg begyndte at søge Gud på en ny måde – og han svarede mig sandelig. Flere og flere kom til min dør, fordi de ville bedes for – og efter knapt et år i tjenesten oplevede vi også, hvordan min kone, som jo også var kristen, blev helbredt fra Multiple Sklerose og efterfølgende også begyndte at bede for folk. Fantastisk….

Noget af det, der virkelig trickede mig, var, at alt det der dæmon-noget jo kun foregår i Afrika, men Bibelen befaler også at kaste dæmoner ud. Det gav bare ikke helt mening, for åndemanere osv., som i Afrika, boede vel ikke i Israel, hvor Jesus også uddrev flere dæmoner – og alligevel kastede Jesus dæmoner ud af folk. Tankevækkende…

Nå, men jeg syntes, det var virkelig underligt, det jeg stille og roligt oplevede, når jeg bad for dejlige kristne åndsfyldte mennesker med tungetale, overgivelse til Jesus, omvendelsens dåb og hele baduljen. Jeg bad for noget helt andet end for dæmoner (fx angst, ekstrem vrede eller udefinerbare sygdomme), og alligevel oplevede jeg, hvordan de begyndte at manifestere. Nogle rystede ganske lidt, andre kastede op, nogle kastede sig rundt på jorden i arrigskab osv… Så trods teologier og alt muligt andet oplevede jeg klokkeklart, at selvom folk var kristne, kunne de godt have en eller flere dæmoner i sig, og jeg så, at når de(n) var kastet ud, blev folk sat fri fra angst, vrede, sygdom, allergi osv…

Midt i min begejstring over Guds godhed og kraft fandt jeg også hurtigt ud af, at jeg i kirkesammenhænge blev stemplet som lidt af en tosse… for ”Kristne kan ikke have en dæmon i sig”, de kan være påvirket udefra af en dæmon, men ikke havde den i inden i sig.

Jeg blev virkelig frustreret og ked af det…. For selv da min kone blev helbredt fra sklerose, var det uden tvivl en udfrielse, hvor hun i 3 timer slet ikke kunne styre kroppen, og hvor en dæmon til sidst forlod hende. Vi oplevede i vores vandring med Gud, hvordan man kunne kommunikere med dæmoner under en udfrielse. De kunne fortælle, hvordan de var kommet ind i personen og bekræfte, at de boede i personen…. Det gik op for mig, hvilken løgn djævlen har lagt over kristne og mange kirkers ”teologi”….: Når man tror på Jesus, kan man ikke have en dæmon i sig. Men jeg måtte så stille mig selv følgende spørgsmål….:

1) Var djævlen egentlig bange for Jesus?
Nej… flere steder i NT kommunikerer djævlen faktisk med Jesus. Allerede da Jesus starter sin tjeneste i ørkenen, forsøger djævlen i egen høje ”person” at friste Jesus ”face to face”. Djævlen ved, han skal adlyde Jesus’ autoritet, men han var ikke bange for Jesus. Satan var heller ikke bange for Gud – ellers ville han ikke have gjort oprør mod Gud.

2) Når man tror på Jesus/Gud, er man vel beskyttet?
Nej…. Husk at djævlen ikke bare tror på Jesus/Gud, men han VED, det er sandt. Djævlen var der, da hele Bibelen blev skrevet – han kender den bedre end du og jeg! Du holder dig ikke nær til Gud ved at tro på ham, men ved både at tro, omvende dig fra synd, handle på Bibelen og BLIVE dén, Gud har skabt til dig at være ifølge Bibelen.

3) Hvis en kristen har Helligånden i sig, betyder det så, at der ikke kan bo en dæmon i personen samtidig?
Nej, det gør det ikke. Vi består alle af ånd, sjæl og legeme. Når vi bliver ”genfødte kristne”, er det vores ånd, der bliver fornyet, og Helligånden flytter ind i vores ”nye ånd”. Vores sjæl er den, det giver os tanker og følelser. Og legemet siger lidt sig selv. Det betyder altså, at vores ånd er ”sikret”, når vi overgiver os til Jesus…. MEN en dæmon kan stadig flytte ind i din krop og besætte dele af den.

Vi læser i NT to eksempler på dæmonisk ”påvirkning”. Peter er virkelig tæt på Jesus og ønsker af hele hjertet at følge ham, og alligevel påvirker Satan den gode Peter (Matt. 16, 22-23: Men Jesus vendte ryggen til ham og sagde: »Gå væk fra mig, Satan! Du frister mig! Du forstår ikke, hvad der er Guds vilje, men ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.« Nej, Peter er IKKE besat her, men han bliver påvirker af Satan.

Et andet eksempel: Judas, som forråder Jesus, tror jo på Jesus og ønsker at følge ham. Ellers ville han sandsynligvis ikke bruge 3 år af sit liv på ingenting. I Lukas 9 bliver selvsamme Judas også sendt ud for at forkynde, helbrede syge og kaste dæmoner ud. Han ønsker virkelige ikke Jesus noget ondt. Hvad sker der…? Satan frister ham med penge og anerkendelse. Judas kan ikke stå for fristelsen og bukker derfor under for Satans pres… Bemærk lige, at Judas altså stadig tror på Jesus og er en brændende kristen, men alligevel står der i Joh. 13,27: ”Så snart Judas havde fået brødet, kom Satan ind i ham, og Jesus sagde: »Gør det, du har i sinde – men gør det snart!«” ….så Judas bukker under for fristelsen, Satan (eller en dæmon) farer ind i ham. Judas er stadig sig selv, men er styret af Satan. Netop derfor fortryder han også bagefter, fordi det jo ikke var den udgang, han havde ønsket. Han var jo bare blevet fristet af penge og anerkendelse.
Så hvis man som kristen begår synd, åbner man ganske enkelt en port for dæmoner. Gennem de sidste tre år har vi talt med MANGE kristne fra alverdens kirkesamfund, som har en skjult bagside i synd, ingen kender.
Tror du, du kan være overgivet kristen og så leve i bibelsk synd som bitterhed mod andre, at drikke hjernen ud hist og pist, gå på bordel, have sex før ægteskabet, være homoseksuel, lyve, stjæle, være en tyran overfor sin ægtefælle, dyrke sin vrede, jalousi eller egoisme, gå til yoga eller alternativ behandling osv. og så alligevel tro, du kan være beskyttet, fordi du tror på Gud…?
Jesus helbreder på et tidspunkt en lam mand… herefter står der i Joh 5,14: ”Senere fandt Jesus ham på tempelpladsen. »Nu er du rask,« sagde han, »lev ikke mere i synd, så du ikke bliver ramt af noget endnu værre.«”…ramt af noget værre, fordi man lukker synd ind – ikke rart..!

Et helt andet scenarie kan være, at du – før du blev kristen – har lavet en masse synd eller har været inde i New Age og lukket en dæmon ind. Den forsvinder jo ikke af sig selv, blot fordi du bliver kristen, men den skal ”sparkes ud”.
….eller hvad hvis der ligger en slægtforbandelse eller andre forbandelser over dig som kristen, er de så bare brudt, fordi du tror på Jesus? Nej vel…..
De skal aktivt brydes i Jesu Kristi navn. Mange kristne er bare ikke opmærksomme på det og lever i fangeskab alt for mange år, fordi den side med ”dæmoner” er tabu eller ikke-eksisterende for kristne. Mange lukker øjnene og tror, at troen på Gud er nok.

4) Kan man ikke beskytte sig mod at få en dæmon?
Jo da…. Det er ret simpelt, men ikke nødvendigvis let.
Omvend dig helhjertet til Jesus – HVER DAG..! Lad være med at leve i synd, i egne lyster, egoisme, vrede osv – BLIV den, Ordet siger, du er (læs evt her: lyttiljesus.dk/bibelen – og GØR, hvad ordet siger, du skal gøre. Hvis du alligevel kommer til at synde (vi er trods alt kun mennesker), så få det tilgivet, gør op med dem, du har såret og omvend dig fra det med det samme, så du ikke falder i og begår samme synd igen…. For tilgivelse er ikke en fribillet til bevidst synd med konstant tilgivelse efterfølgende. Vil du ikke omvende dig fra, hvad Bibelen betegner som synd, og vælger du aktivt at gøre det igen og igen og igen, er det derimod en fribillet mod fortabelsen, uanset om du så tror på Gud nok så meget og gør nok så meget for Jesus.

Jeg har oplevet alt for mange syge eller på anden vis påvirkede kristne, som er blevet bedt for i deres menigheder over virkelig mange år… men der sker ikke noget. Hvorfor ikke…??? I nogle tilfælde skyldes det den ret forfejlede teologi om, at kristne ikke kan have en dæmon i sig…. Så man beder Gud om at fjerne sygdommen i stedet for at befale Satan at forsvinde med alt det, han har ødelagt. Det er selvfølgelig ikke altid årsagen til en manglende helbredelse, men det ses desværre alt for tit.

VÅGN OP! For djævlen sidder virkelig og griner og klapper i sine klør. Når man ikke vil anerkende, at han kan sende en dæmon ind i en kristen (ikke kun dæmonisk udvendig påvirkning eller tankemæssig påvirkning), har vi virkelig tabt slaget. Hvordan kan vi indtage land for Guds rige, hvis vi lukker øjnene for, hvor fjenden gemmer sig???

Hvis vi begynder at hvile i og forstå, hvem Kristus har skabt os til at være, gør det han befaler os og samtidig ifører os ”Guds fulde rustning” (Ef. 6,11), kan djævlen ganske enkelt ikke få fodfæste i vores liv. Så lad være at frygte Satan, men hold dig til Jesus!